Auguste Rodin: Forskydninger

I udstillingen Auguste Rodin – Forskydninger er der fokus på Rodins samling af antikke genstande, der udstilles sammen med hans egne skulpturer.

Med udstillingen er det første gang i Danmark, at Auguste Rodins egen antiksamling vises i dialog med kunstnerens egne værker. I mødet mellem Rodins skulpturer og hans samlings antikke værker kommer den besøgende på en ny måde tæt på kernen i kunstnerens skabende proces.

Fra antikken til det moderne
Auguste Rodin (1840-1917) betragtes af mange som den billedhugger, der indvarslede den moderne skulptur og gjorde den fri af dens konventioner og traditioner. Selv om det kan diskuteres, om han er den eneste, der gør sig fortjent til denne titel, har dette ry holdt ved, og hans ekspressive og dramatiske værker har været en inspirationskilde langt ind i det 20. århundrede. Men for rigtigt at forstå Rodin må man medtænke hans forhold til antikken.

Det, der fascinerede Rodin ved antikken, var ikke kun kanoniserede hovedværker, men også fragmenterede brudstykker og ituslåede genstande. Rodin begyndte at samle på antikke genstande, da han var i halvtredserne, og havde ved sin død erhvervet mere end 6.500 objekter: græsk-romerske statuer, keramik fra Kina, ægyptiske vaser og japanske masker. I sit hjem og atelier placerede Rodin disse i centrum, både som en inspiration og selviscenesættelse.

Forskydninger
Auguste Rodin – Forskydninger giver et indblik i, hvordan Rodin inddrog sin antiksamling i sin arbejdsproces. Trods samlingens størrelse er den en overset del af Rodins liv og praksis, hvilket efterlader spørgsmål om, hvorfor Rodin samlede, og hvilken funktion denne samling havde?

Via samlingen skabte kunstneren et enestående rum, hvor han kunne eksperimentere med forskellige former for forskydninger af værker og genstande, så de konstant fremtrådte på nye måder. Antiksamlingen blev derfor afgørende for Rodins eksperimenter med skulpturen, der var præget af fragmenteringer, forvandlinger og iscenesættelser.

Iscenesættelse
I udstillingen præsenteres udvalgte værker fra Glyptotekets egen Rodin-samling sammen med værker og genstande udlånt af Musée Rodin i Paris. Alt sammen iscenesat af scenograferne Anja Vang Kragh og Mia Steensgaard, der har skabt en sanselig iscenesættelse af værkerne, der spiller på Rodins egen teatralske måde at udstille værker på, og samtidig spiller sammen med arkitekturen i museets historiske sale.

Med Auguste Rodin – Forskydninger er det første gang, at Rodins samling af antikke værker og arkæologiske genstande inddrages i en større forskningsbaseret særudstilling, og belyses gennem en udveksling mellem kunsthistorie, arkæologi og museologi. Udstillingen er resultatet af et nytænkende forskningsprojekt på Ny Carlsberg Glyptotek og Aarhus Universitet ved museumsinspektør og ph.d.-studerende Christine Horwitz Tommerup.