Oda Knudsen: Det drømmende Mexico

24 aug - 28 sep 2019

En personlig oplevelse med livet som indsats Mexico. En fremmed kultur, et fremmed sprog, geografi og urbanitet. En drøm, en rejse, en virkelighed og en helt reel eksistens. Tiden som går og oplevelserne som bliver hos en. Forandringerne som kommer til, forskydningerne og tilføjelserne som kan rummes i drømmen om et sted man var engang. […]

Oda Knudsen: Månen er sort, mor!, 2019. Pressefoto.

En personlig oplevelse med livet som indsats Mexico. En fremmed kultur, et fremmed sprog, geografi og urbanitet. En drøm, en rejse, en virkelighed og en helt reel eksistens. Tiden som går og oplevelserne som bliver hos en. Forandringerne som kommer til, forskydningerne og tilføjelserne som kan rummes i drømmen om et sted man var engang. […]


info

Oda Knudsen: Det drømmende Mexico24 aug - 28 sep 2019

En personlig oplevelse med livet som indsats

Mexico. En fremmed kultur, et fremmed sprog, geografi og urbanitet. En drøm, en rejse, en virkelighed og en helt reel eksistens. Tiden som går og oplevelserne som bliver hos en. Forandringerne som kommer til, forskydningerne og tilføjelserne som kan rummes i drømmen om et sted man var engang. Et sted, der også selv drømmer og er levende, og som findes…

Oda Knudsen: Månen er sort, mor!, 2019. Pressefoto.

Oda Knudsen rejste i 1982 rundt i Mexico. Hendes kommende udstilling hos Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel, kalder hun Det drømmende Mexico, og titlen peger da også på både erindringen om en rejse og er helt aktuelt og realpolitisk ment. Dagens fattigdom og håbet om et bedre liv hos den enkelte mexicaner. Enkelte virkeligt rige borgere, og et land med en spændende kulturhistorie er måske noget af det man tænker på, men når vi byder indenfor til efterårets første store udstilling er det først og fremmest Oda Knudsens personligt bearbejdede ”møder” med Mexico som er på tapetet. Det er møderne med ”det andet”, både det ukendte og fremmede, og møderne med det universelt menneskelige i et andet land, som har grebet hende og ført til en serie af papirarbejder, hvor akvarel, kridttegninger og fotografi går i dialog.

Desuden viser hun en række malerier, hvor inspirationen fra Mexico er mindre prægnant, men hvor det imaginære, som det drømmende jo også har del i, taler sit eget sprog. Billederne har titler som Junglen dufter bittert, Månen er sort, mor!, Natflyveri, De uovervindelige, Ikke mit ansvar, En azteker, Salome i sutsko og det er tydeligt at intet er ligetil, hvis man spørger Oda Knudsen. Malerierne måler fra 35 x 50 cm. og op til 210 x 95 cm. Oda Knudsen er både kolorist og en vild og personlig maler, og at der er noget at komme efter på udstillingen er klart. Hendes originalitet, og identifikationen med det stof hun bearbejder, fremtræder både følsomt og voldsomt.


Adresse
Banja Rathnov Galleri og Clausens KunsthandelStudiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré