Olav Christopher Jenssen: The Expedition

Omdrejningspunktet for denne udstilling med Olav Christopher Jenssen er en ny serie malerier fra 2017 samt en serie værker, som er blevet til på kunstnerens residency i Longyearbyen på Svalbard i marts og april 2016. Sidstnævnte værker, som er malet med akryl, pastelkridt og blyant på gesso-grunderede aluminiumsplader, er alle direkte inspireret af Jenssens oplevelser og indtryk i Arktis. De kan beskrives som gestiske eller informelle billeder, men har også forskellige ansatser til geometriske forløb og mønstre. Henvisningerne til naturens organiske og krystallinske formdannelser veksler i billederne med mere åbne og ikke-henvisende abstraktioner.Værkerne udstilles sammen med de ekspeditionskasser, som de blev transporteret i med båd til og fra Svalbard. Denne sammenstilling af værker og ekspeditionskasser i udstillingsrummet er med til at forstærke ideen om maleren som en slags opdagelsesrejsende, der rejser ud i det fremmede og bringer et arkiv med sig hjem af “observationer” eller “prøver”. Arkivet er her den maleriske serie bestående af åbne, stoflige og skitseagtige møder med de rå naturprocesser. De fremstår som en visuel dokumentation af rejser i det ukendte.

Parallelt med ekspeditionsværkerne viser Jenssen desuden en serie malerier –L11 fra 1998 – og en serie keramikskulpturer – The Libertines fra 2014. L11 malerierne er umiddelbart næsten hvide monokromer, men ved eftersyn dækker den hvide farve over adskillige overlappende farvelag, som træder frem de steder, hvor malingen er ridset bort i spinkelt optegnede streger og diagrammer. Der er i malerierne en vekselvirkning mellem lighed og forskel, idet samme figur eller skabelon gentages og varieres fra billede til billede.

De keramiske skulpturer The Libertines har som følge af deres spontane modellering og skinnende blå glasur en umådeholden og stedvis grotesk udstråling. De minder om naturens aflejringer af stof og vækstfænomener, der her gengives i former, som på én gang virker som afsluttede og undervejs. Ud fra titlen er det også muligt at opfatte dem som udsvævende abstraktioner af personer eller væsener. De har nemlig også en primitiv antropomorf energi, som balancerer på kanten mellem form og formløshed. Generelt er der i værkerne ikke en absolut forskel mellem krop og natur, eller mellem indre og ydre. De gør det muligt at sanse områderne som en bevægelse og sammenfletning, der holdes sammen i værkets åbne struktur.

Kilde: Galleri Susanne Ottesen