Olivia Holm-Møller – En kunstnerkreds omkring 1900-1930

Kom tæt på en kunstnerkreds, som for første gang i over 100 år bringes sammen. Som gruppe kaldte de sig ikke noget. Og de havde ikke et fælles ideologisk program for kunsten. Men de udstillede deres værker side om side i en alliance, der gav dem handlefrihed og eksponering på en kunstscene i opbrud og domineret af mænd.  Med Olivia Holm-Møllers brevarkiv som prisme, tegner udstillingen et levende tidsbillede af et endnu ikke beskrevet udstillingsfællesskab i dansk kunst.

Olivia Holm-Møller – En kunstnerkreds fokuserer på en kunstnerkreds, bestående af de fem kvindelige billedkunstnere Sophie Pedersen (1885-1950), Bizzie Høyer (1888-1971), Marie Graae (1876-1944) samt Carla Colsmann (1887-1974). De fem var bekendte fra Akademiets Kunstskole for Kvinder og kunstlivet i København i øvrigt. Ved at gå sammen om en gruppeudstilling fik de fem kvindelige kunstnere en adgang til kunstscenen, de ikke ville have haft på egen hånd og fik dermed realiseret fire udstillinger .

Udstillingen bringer flere af kvindernes udstillede værker sammen igen for første gang i over 100 år. Gennem uddrag fra Holm-Møllers breve og dagspressens anmeldelser tegner udstillingen hertil et tidsbillede, præget af brydninger og ulige udstillingsvilkår.

Til udstillingen findes i alt seks sektioner, hvor kunstnerkredsens præsentationer i 1911, 1916, 1920 og 1924 hver udgør én. Hertil kommer en sektion med Elise Konstantin-Hansens (1858-1946) og Holm-Møllers gensidige portrætteringer af hinanden. Konstantin-Hansen var en generation ældre og deltog ikke  i udstillingsfællesskabet. Når hun her er medtaget som en del af Holm-Møllers kunstnerkreds skyldes det den store betydning, hun havde for Holm-Møller i perioden. Sjette og sidste sektion rummer senere værker af Colsmann, Pedersen og Holm-Møller og fungerer perspektiverende i forhold til udviklingen i de tre kunstnerskaber.

Kilde: Holstebro Kunstmuseum