Ornament – en verden af farver og mønstre
22 apr - 25 sep 2016Udstillingen introducerer 15 internationale glaskunstnere i verdensklasse, som alle arbejder med ornamentik og mønstre i bredeste forstand. Kunstnerne er fra USA, Japan, Australien, Tjekkiet, Belgien, England, Tyskland og Danmark.
Udstillingen introducerer 15 internationale glaskunstnere i verdensklasse, som alle arbejder med ornamentik og mønstre i bredeste forstand. Kunstnerne er fra USA, Japan, Australien, Tjekkiet, Belgien, England, Tyskland og Danmark.
info
Glasmuseet Ebeltoft præsenterer den internationale gruppeudstilling ORNAMENT – en verden af farver og mønstre. Udstillingen introducerer 15 internationale glaskunstnere i verdensklasse, som alle arbejder med ornamentik og mønstre i bredeste forstand. Kunstnerne er fra USA, Japan, Australien, Tjekkiet, Belgien, England, Tyskland og Danmark.
Ornamentet, gentagelsen og mønstret har tidligere har haft stor betydning i en række kulturer, men er i den moderne vestlige verden mere eller mindre forsvundet fra kunsten, og lever i det store hele kun videre som ren dekoration. Men i glaskunsten er der fortsat en levende tradition for at anvende ornamentik. Med denne udstilling fokuserer museet derfor på ét af glassets særkender og absolutte styrker.
Som optakt til udstillingen vises et mindre antal værker og genstande i andre materialer som keramik, tekstil, flet og maleri. En introduktion til emnet men også en påmindelse om, at mønstre og ornamentik, på trods af den birolle, det er blevet tildelt i den moderne kunst, fortsat er værdsat og allestedsnærværende. I udstillingskataloget uddybes emnet yderligere set i et kunsthistorisk perspektiv. Fra Arts and Crafts bevægelsen, over Adolf Loos’ og modernismens forkastelse af ornamentet til Klimt, Kandinsky, Mondrian og minimalismens genopdagelse/genoptagelse af grundelementer fra ornamentik og mønsterdannelse.
Kilde: Glasmuseet Ebeltoft
8400 Ebeltoft
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Voksne: 130 kr
Børn 6-17 år: 30 kr
Grupper (min. 20 pers.): 20% rabat
Ledsager til gæster med handicap: Gratis
Entrébilletten gælder i én uge. Det betyder, at du kan besøge museet flere gange på samme entrébillet og deltage i flere aktiviteter indenfor en uge. Entrébilletten giver derudover 20% rabat på entréen til Fregatten Jylland, Ree Park Safari og Kattegatcentret indenfor en uge.