Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl

8 sep 2026 - 29 mar 2027

Oplev Ovartacis gådefulde fortællinger skabt i et tryllebindende, surrealistisk udtryk på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Ovartaci. Uden titel, uden år, olie på lærred, privat eje. Foto: Ole Akhøj

Oplev Ovartacis gådefulde fortællinger skabt i et tryllebindende, surrealistisk udtryk på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.


info

Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl8 sep 2026 - 29 mar 2027

Kunstens verden var et frirum og en livsnødvendighed. I efteråret 2026 fortæller Kunsten Museum of Modern Art Aalborg den gribende historie om Ovartaci (1894-1985), der med liv og sjæl kæmpede for respekten for kunsten – og fra sine omgivelser.
Gennem seks årtier skabte Ovartaci under exceptionelle vilkår et enestående livsværk i dansk kunsthistorie. Kunstnerskabet indskriver sig også i den internationale kunsthistorie, når udstillingen kortlægger forbindelserne til Cobra-bevægelsen og art brut-genren, og sætter fokus på tolerance, transkøn og kunstens transformative potentiale.
Med intensitet og nærvær rejser udstillingen aktuelle spørgsmål om medmenneskelighed og magtesløshed, mental trivsel og identitetsdannelse. Kernen i Ovartacis livsværk er en længsel efter at være fri, elsket og accepteret. Betingelsesløst, og ikke på trods af, men på grund af, den man er. Hendes fabulerende univers er befolket af sælsomme, dæmoniske skabninger og kvinder på høje hæle, der stråler af livslyst, længsel og sammenhørighed.
Ovartaci var en farverig og sammensat person – selvlært kunstner, digter og ingeniør. En eventyrer og en drømmer. Intellektuel, patient i psykiatrien og uddannet håndværksmaler. Hun var vinterbader, yogi og naturelsker. Hun troede på buddhisme, animisme og reinkarnation, og inspirationen fandt hun i sine mange tidligere liv.
Livsværket er integreret i hendes egen radikale livshistorie, der også indbefatter et nervesammenbrud i Argentina, kønsamputation ved egen hånd og en uforløst drøm om at leve et liv som kvinde. I sammenlagt 56 år levede hun som patient på psykiatrisk hospital, primært i Risskov nord for Århus.
Udstillingen blev første gang vist på Cobra Museet i Amsterdam i foråret 2023 under titlen Becoming Ovartaci. I samarbejde med Kunstmuseum Brandts og Museum Ovartaci i Århus præsenterer Kunsten Museum of Modern Art nu udstillingen for et dansk publikum. 
Udstillingen ledsages af et forskningsbaseret katalog udgivet i samarbejde med Kunstmuseum Brandts.

Adresse
Kunsten Museum of Modern Art AalborgKong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 21:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré