OVERMOD
25 nov - 17 dec 2016Vi præsenterer med stolthed udstillingen Overmod med kunstnerne Anna Walther, Helene Westergaard, Michael Boelt Fischer, Heine Klausen Kjærgaard og kuratoren af udstillingen, Christian Schmidt-Rasmussen.
Vi præsenterer med stolthed udstillingen Overmod med kunstnerne Anna Walther, Helene Westergaard, Michael Boelt Fischer, Heine Klausen Kjærgaard og kuratoren af udstillingen, Christian Schmidt-Rasmussen.
info
Vi præsenterer med stolthed udstillingen Overmod med kunstnerne Anna Walther, Helene Westergaard, Michael Boelt Fischer, Heine Klausen Kjærgaard og kuratoren af udstillingen, Christian Schmidt-Rasmussen.
Kunstnerne er valgt for deres trang til at sejle ud med stormvarsel i vand, som de selv pisker op, og med skjulte rev, som de selv ligger ud. Det kræver en portion mod at bevæge sig på steder, man selv er med til at gøre usikre. Det kræver en portion overmod at viske landkortene ud for at tegne de samme igen og igen. Det er hybris uden nemesis. Det er overmod uden de misundelige til at straffe os.
Kunstnerne på udstillingen arbejder alle med billeder og former, der vakler på kanten mellem det kendte og ukendte. Nogle bruger ironi til at søge og finde, andre leder i deres sjæl, og andre et sted at stå i verden, og alle gør det i et forsøg på at…. Hvad er det, kunstnere egentlig gør? Prøver at forstå gennem at skabe? Bare at gøre noget? Er kunstneren en rebel uden en sag, og er det netop pointen?
Udstillingen stormer ikke slottet og vælter ikke kongen, men sår usikkerhed og uvished hist og her. For det er det, vi har brug for: usikkerhed og uvished. Det er heri, overmodet skal findes.
Kilde: bendixen contemporary art / Christian Schmidt-Rasmussen