Med udgangspunkt i museets enestående samling af palmyrenske gravportrætter – den største af sin slags uden for Syrien – fortæller udstillingen historien om liv, død og erindring i Palmyra.
Midt i den syriske ørken lå Palmyra. Fra det 1. til 3. århundrede e.v.t. var byen et knudepunkt mellem Romerriget, Persien og handelsruterne mod Kina, Afghanistan og Indien. Gennem byen strømmede ikke kun kostbare varer, men også mennesker, idéer og traditioner. Det skabte en bykultur, hvor lokale og globale impulser smeltede sammen i et udtryk, der var både internationalt og helt sit eget.
Gravportrætter med blik for verden
Udstillingen tager afsæt i Glyptotekets enestående samling af palmyrenske gravportrætter. Disse portrætter, der engang prydede væggene i store familiegravkamre, giver et sjældent indblik i, hvordan palmyrenerne ønskede at blive husket: som borgere af verden, iført funklende smykker, raffinerede frisurer og eksklusive tekstiler. Tosprogede indskrifter på aramæisk og græsk vidner om et samfund, hvor identitet blev formet på tværs af sprog og kulturer.
Udstillingen tager afsæt i Glyptotekets enestående samling af palmyrenske gravportrætter. Disse portrætter, der engang prydede væggene i store familiegravkamre, giver et sjældent indblik i, hvordan palmyrenerne ønskede at blive husket: som borgere af verden, iført funklende smykker, raffinerede frisurer og eksklusive tekstiler. Tosprogede indskrifter på aramæisk og græsk vidner om et samfund, hvor identitet blev formet på tværs af sprog og kulturer.
Fra ørkenen til Europa
Palmyras skønhed og mystik har i århundreder tiltrukket rejsende, forskere og samlere. Fra 1600-tallets opdagelsesrejser til 1800-tallets kortlægninger blev byen en del af Europas forestilling om det eksotiske Østen. I slutningen af 1800-tallet fandt gravportrætterne vej til europæiske museer og private samlinger – herunder Glyptoteket Samlingen vidner i dag ikke kun om Palmyras historie, men også om den tid og verdensforståelse, der formede dens tilblivelse.
Palmyras skønhed og mystik har i århundreder tiltrukket rejsende, forskere og samlere. Fra 1600-tallets opdagelsesrejser til 1800-tallets kortlægninger blev byen en del af Europas forestilling om det eksotiske Østen. I slutningen af 1800-tallet fandt gravportrætterne vej til europæiske museer og private samlinger – herunder Glyptoteket Samlingen vidner i dag ikke kun om Palmyras historie, men også om den tid og verdensforståelse, der formede dens tilblivelse.
Et sted mellem fortid og fremtid
Også i nyere tid har Palmyra været centrum for global opmærksomhed. Ødelæggelserne af byen og dens monumenter under borgerkrigen i Syrien understregede Palmyras betydning ikke kun for syrerne, men også som symbol på kulturarvens sårbarhed og dens rolle i krig og konflikt.
Også i nyere tid har Palmyra været centrum for global opmærksomhed. Ødelæggelserne af byen og dens monumenter under borgerkrigen i Syrien understregede Palmyras betydning ikke kun for syrerne, men også som symbol på kulturarvens sårbarhed og dens rolle i krig og konflikt.
Udstillingen ser Palmyra i et nyt lys, et sted hvor fortid, forskning og fascination fortsat mødes, og hvor historien stadig kan skabe forbindelser på tværs af tid og sted.
Kilde:
Glyptoteket
Glyptoteket