Parcelhus II: Lotte Agger, Heidi Hove, Sisse Hoffmann og Frøns Dryer
2 nov - 8 dec 2019Anbefalet under Det skal du se! i uge 44
Anbefalet under Det skal du se! i uge 44
info
Anbefalet under Det skal du se! i uge 44
Parcelhus, II er en udstilling om parcelhuset som fænomen set gennem 4 kunstnere øjne og med hver deres forskellige forhold og tilgang til fænomenet parcelhus. De 4 kunstnere er Lotte Agger, Frøns Dryer, Sisse Hoffmann og Heidi Hove.
Et parcelhus er et fritliggende énfamiliehus med have bygget på en ’parcel’ udstykket fra en større ejendom, typisk et landbrug men nogen gange også industri, der er nedlagt. Der har været udstykket parceller sinde 1922 men udtrykket ’Parcelhus’ blev for alvor en del af sproget i 60’erne, hvor udstykningen af landbrugsjord tog fart. I dag er der en million parcelhuse i Danmark. Hver en dansk by har sine parcelhuskvarterer: Gamle nær bymidten med tilvoksede haver og store træer såvel som nye på den bare forblæste mark med typehuse, små lave hække og vejforløb direkte fra landskabsarkitektens tegnestue. Parcelhuset er noget alle danskere har et forhold til, men hvad er det for et forhold?
Er parcelhuskvarteret velkendt og trygt eller er det en fremmed verden? Hvad er det særlige? Er det placeringen i landskabet, stringensen i planløsningerne og patchwork mønstrene i flisebelægningerne? Er det den karakteristiske arkitektur med de gule eller hvide mursten, der skyder ryg over de lige hække? Eller er det følelser udløst af personlige oplevelser i teltet på græsplænen, i børneværelset, ved grillen eller ved køkkenbordet? Falder blikket ind eller ud af vinduet med gardisettegardinet og potteplanten?
Udstillingen er den anden i en række af udstillinger, hvor parcelhuset bliver gjort til genstand for en kunstnerisk undersøgelse. Den første udstilling Parcelhus, blev vist i Janus bygningen i Tistrup i februar 2019.
Kilde: KUNSTPAKHUSET
7430 Ikast
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00