Patricia Piccinini: En kærlig verden
9 feb - 8 sep 2019I hjertet af Patricia Piccininis praksis ligger tematikker som omsorg, empati og forplantning i et nyt biologisk grænseland.
I hjertet af Patricia Piccininis praksis ligger tematikker som omsorg, empati og forplantning i et nyt biologisk grænseland.
info
Patricia Piccinini (f. 1965) har med sine hyperrealistiske skulpturer vakt både opsigt og begejstring verden over. Hendes storslåede og sanselige installationer udspiller sig i krydsfeltet mellem science fiction, naturvidenskab og feminisme. I den australske kunstners univers myldrer det med magiske fabeldyr, levendegjorte maskiner og muterede menneskevæsener, der har fået liv gennem nye teknologier. Med silikone, fiberglas, nylon, plastik og menneskehår skaber Piccinini livagtige fremtidsfortællinger, der rejser højaktuelle spørgsmål om eksistens, klima og teknologi.
På opdagelse i fremtiden
Et virkelighedstro kentaur-lignende fabelvæsen med pels ned langs ryggen og lange, spidse kløer er kravlet op i sengen til en lille pige. Scenariet er umiddelbart skræmmende, men rummer alligevel en helt særlig magi. Blikke og smil mellem væsen og barn udtrykker gensidig glæde og ømhed. Værket bærer titlen Den velkomne gæst, (2011) og viser kontrasterne i Piccininis kunst, hvor det legesyge og det fantasifulde møder det aparte og det gruopvækkende. Med sine hybride skabninger udfordrer Piccinini grænsedragninger mellem menneske, dyr og planter. Indtoget af nye teknologier og menneskets aftryk på planeten danner baggrund for Piccininis kunst, men det er følelsernes rum og forestillingerne om fremtidens mulige livsformer og fællesskaber, som står helt centralt i hendes univers.
Et nyt biologisk grænseland
I hjertet af Patricia Piccininis praksis ligger tematikker som omsorg, empati og forplantning i et nyt biologisk grænseland. I sanselige og komplekse værker undersøger Piccinini, hvordan vi lever og skaber relationer i en tid, hvor det naturlige og det kunstige forbinder sig på nye måder. Hendes værker handler om helt grundlæggende biologiske og eksistentielle spørgsmål om at være til og høre til. Med et kunstnerisk udtryk, der balancerer hårfint mellem det foruroligende og det følsomme, drager Piccinini den besøgende ind i en fascinerende verden fuld af kærlige relationer mellem arterne.
Kilde: ARKEN Museum for Moderne Kunst
2635 Ishøj
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 21:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Under 18 år: Gratis entré