Paul McDevitt: Modern Furnishings

Det er med stor glæde, at Martin Asbæk Gallery præsenterer en soloudstilling af Paul McDevitt. I ”Modern Furnishings” udforsker den skotske kunstner visuel abstraktion gennem tre forskellige medier: aluminiumsskulptur, tæpper og sort-hvid tegninger.

Ved at vende sin opmærksomhed mod de æstetiske gestus, der omgiver os alle, men som ofte ignoreres og måske knap ænses, tager McDevitt sit afsæt i sådanne fundne udtryk. De spænder fra lettere skødesløs, underlødig graffiti til medtagne plakater om bortløbne katte. Det er offentlige afmærkninger, der ikke har haft til hensigt at være hverken smukke eller eviggyldige, som kunstneren har fået øjnene op for på gåture under lockdown, op og ned ad byens forladte gader. McDevitt indsamler disse andenrangsbilleder, som almindeligvis er ubetydelige, og inddrager deres grove kvaliteter i sit eget værk.

Eksempelvis er hans hængende aluminiumsskulpturer inspireret af ting fra byrummet i Berlin, hvor han bor. Disse værker består af adskillige forskellige graffitimønstre – ikke den specielt veludførte graffiti, men snarere spontane tags og klatter af maling, der findes på parkometre og andre ordinære ting. Hvor lemfældige disse gestus end måtte være udført, fungerer de som manifestationer af kreativitet, ulydighed, oprørskhed og så fremdeles. McDevitt indsamler og overlejrer en skare af de flygtige visuelle udtryk og omdanner dem til silhuetter, der – til trods for deres tredimensionalitet – beholder en grad af deres oprindelige fladhed. Værkerne er således en kombination af udtryk, en slags gadepoesi af forskellige hændelser, der krydser hinanden i et fælles sprog – dermed titlen Esperanto.

Tegningerne afhænger ligeledes af krimskrams og kruseduller fra husmure og togvogne, dog yderligere forvrænget og afskåret fra sin hidtidige kontekst. De ellers hastigt forgængelige afmærkninger har fået karakter af solide, arkitektoniske konstruktioner. Ved at nægte disse spontane improvisationer en normal, kortlivet skæbne, udnytter Paul McDevitt deres vilkårlige natur i sin egen kreative proces og rokker ved vores opfattelse af de her grafiske udtryk og kvaliteter.

Tæppeværkerne gør brug af billedmateriale lånt fra delvist udviskede plakater, hvor folk i nabolaget efterlyser forsvundne katte. Gennem deres forfald har de fået abstrakte træk, og disse plakater, der som udgangspunkt er rent funktionelle, har mistet deres oprindelige formål og er blevet forvandlet til æstetiske genstande.

Ifølge McDevitt, bliver der nødt til at være noget på spil i den kunstneriske proces. Den visuelle uforudsigelighed i de inddragne motiver giver derfor et fascinerende udgangspunkt for hans egne værker. Det indsamlede materiale kan desuden anskues som former for eksistentielle tilkendegivelser, der indeholder en iboende desperation, og giver dermed et glimt af de mennesker, som deler dette offentlige rum, samtidig med at det understreger, hvor allestedsnærværende og udbredt den abstrakte gestus egentlig er.

Kilde: Martin Asbæk Gallery