På Østerbro Stadion og på egen mobil kan man opleve Tilskuer af kunstner Pernille Koldbech Fich og koreograf Kasper Daugaard Poulsen, der åbner fredag d. 23. feb. på Skjold Contemporary.
Tilskuer er en flerfløjet fortælling om talent, træning og terperi. Om kunst, sport og motion. Om idræt, idealer og idoldyrkelse. Et indirekte portræt af fodbolden og dens forgreninger. Fortalt fra sidelinjen af folk i sportens periferi; amatørerne, børnene, statuerne, turisterne, og os selv, tilskuerne. Med turistens blik betragter vi Østerbro Stadion, og fabulerer over folkelighed og finkultur. Og hvordan man danner kroppen og ånden.
Turen går til Rom. På en kombi af kulturrejse, fodboldtur og budgetferie. Med dansante og kulinariske indslag. Og enkelte dyr. Tilskuer udfoldes som en hybrid af koreografi, video, tekst og lyd. Som snapshots fra en slags dannelsesrejse.
Medbring mobil og høretelefoner for at opleve Tilskuer på Østerbro Stadion