"I en visuelt overstyret kultur som vores er det en svær øvelse at skabe billeder i egen ret; billeder som ikke allerede er ladet med betydning, billeder vi ikke på forhånd ved eller har en fast forventning til, hvordan vi skal aflæse. Pernille With Madsen præsenterer os for sådanne billeder, som på én gang fremkalder undren, skepsis og overraskelse i vekselvirkningen mellem at betragte illusionen og beundre produktionen. I stedet for at trække på eksisterende betydninger peger de hen imod, hvordan betydning konstrueres i et samspil mellem forventning, konvention og genkendelse. "
Uddrag fra udstillingsteksten Idiografi, gimmicks og lånte fjer af Anne Kølbæk Iversen, kunsthistoriker og kurator
Kilde:
Galleri Susanne Ottesen
Galleri Susanne Ottesen