Perpetuum Mobile

Hvordan ville verden se ud, hvis al ind-og udvandring blev givet fri worldwide, og hvad kunne foranledige sådan et nybrud?

I centrum står otte forskere og debattører med hver deres bud på dette spørgsmål. Med så forskellige baggrunde som international politik, astrofysik, sociologi, arkæologi, økonomi, filosofi, jura, freds- og fremtidsforskning skaber deres svar tilsammen et kontrafaktisk tankerum i stormens øje. Her kan vi i kontrast til en ofte ophedet debat og sort/hvide populistiske forenklinger forsøge at overskride de vanemæssige barrierer, vi stiller op som værn mod den omverden, der kommer stadig nærmere.

Perpetuum Mobile kan oversættes med evighedsmaskine eller evig bevægelse. I dette værk handler det om menneskets evige bevægelse: så længe der er ulige vilkår vil mennesker søge derhen, hvor der er bedre at være. En uafvendelig iboende drift af samme karakter som et naturfænomen. Som i loven om forbundne kar. Måske den del af den menneskelige natur, der, på grund af kultursammenstødenes frugtbare virkning, har haft størst indflydelse på den udvikling, der har gjort os til dem, vi er i dag.

“Immigration er et fænomen, som kan kontrolleres politisk, begrænses, opmuntres, planlægges eller accepteres. Det gælder ikke migrationerne. Hvad enten de er voldelige eller fredelige, er de som naturfænomener: de sker, og der er ingen, der kan styre dem” skrev Umberto Eco i 1998 i bogen Moralske Tanker.

Perpetuum Mobile kan siges at være en iscenesættelse af dette citat.

Videoessays af Ole Wæver, Anja C. Andersen, Steen Nepper Larsen, Lene Andersen, Ole Fogh Kirkeby, Jeanette Varberg, Jan Øberg og Eva Smith.

Installationen er kurateret af billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen. Videoer er realiseret med teknisk assistance fra Simon Steen-Andersen og Klavs Kehlet Hansen.

Værket er støttet af Ernst B. Sund Fond, Beckett Fonden, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Per og Lise Aarsleffs Fond samt Statens Værksteder for Kunst.

Om kunstneren:
Gudrun Steen-Andersen (f. 1950) bor og arbejder i Aarhus som billedhugger med en figurativ tilgang til skulptur, såvel den surreelle som den ekspressive. Hendes frie arbejder kan ses som en leg med begreberne: fascinationen af tankens og fantasiens evne til at forestille sig det umulige og materialisere det – at skabe og at komponere sammenhænge og nye vinkler på eksistenstemaet.

Kilde: Kalkværksvej 5B