Peter Callesen: På dybt vand

14 okt 2023 - 7 apr 2024

Anbefalet under Det skal du se! uge 41. Betalt indhold Pressemeddelelse: Peter Callesens værker er alt andet end almene. Hans emnevalg er ofte eksistentialistisk, han arbejder med tilværelsens store temaer: Liv og død, identitet og selvværd, tvivl og tro. Peter Callesen (f.1967) er uddannet fra Goldsmiths College i London, Det Jyske Kunstakademi samt Aarhus Arkitektskole. […]

Peter Callesen: Alle i samme båd, 2022. Foto: Anders Sune Berg.

Anbefalet under Det skal du se! uge 41. Betalt indhold Pressemeddelelse: Peter Callesens værker er alt andet end almene. Hans emnevalg er ofte eksistentialistisk, han arbejder med tilværelsens store temaer: Liv og død, identitet og selvværd, tvivl og tro. Peter Callesen (f.1967) er uddannet fra Goldsmiths College i London, Det Jyske Kunstakademi samt Aarhus Arkitektskole. […]


info

Peter Callesen: På dybt vand14 okt 2023 - 7 apr 2024

Peter Callesen: Alle i samme båd, 2022. Foto: Anders Sune Berg.

Anbefalet under Det skal du se! uge 41.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Peter Callesens værker er alt andet end almene. Hans emnevalg er ofte eksistentialistisk, han arbejder med tilværelsens store temaer: Liv og død, identitet og selvværd, tvivl og tro.

Peter Callesen (f.1967) er uddannet fra Goldsmiths College i London, Det Jyske Kunstakademi samt Aarhus Arkitektskole. Han har i de sidste 20 år arbejdet med papiret som sit primære materiale. Med stor fingerfærdighed klipper han fugle, blomster, engle, hænder og mange andre fantasifulde figurer, og han bøjer og former papiret på sin helt egen måde.

De seneste år, efter at være flyttet fra København til Mors, tæt på Limfjorden, er naturen kommet til at spille en større rolle i Callesens værker. Netop vandets dobbelte karakter som livgivende og livsudslettende er emnet for udstillingen ”På dybt vand”.

Udstillingen vil undersøge betydningen af at leve der, hvor land og vand mødes. Danmark ligger kun ganske lidt over havniveau og er et af de lande, der risikerer at blive påvirket af stigende havvand pga. klimaforandringer. Callesen billedliggør denne trussel i sine installationer og skaber en indgang til at diskutere de forandringer, vi oplever i naturen.

Bølgen og båden

I Bibelen er oversvømmelsen en straf for menneskets synd, og udstillingen indskriver sig i Callesens vedvarende arbejde med mytiske og religiøse fortællinger. Han anvender figuren og den udskårne silhuet til at understrege forholdet mellem skabelse og destruktion, tilstedeværelse og fravær. I udstillingen vil bølgen og båden udgøre to kernemotiver, hvor bølgen bliver forbundet med transformation og destruktion, og båden optræder bl.a. som et symbol på håb og menneskets kamp for overlevelse.

Udstillingen, som er skabt i et samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum, Sophienholm og Skive Museum, har tidligere i år været vist i Ribe Kunstmuseum og Sophienholm Kunsthal, og den har begge steder fået meget fine anmeldelser. Nu kommer den til Skive som sidste stop på rejsen.

 

Bogudgivelse

Samtidig med åbningen af udstillingen udkommer Peter Callesens nye bog Skin of Paper, som er en større monografi over Callesens papirværker fra de sidste 20 år. Seks forfattere, Barry Schwabsky, Merete Pryds Helle, Kristian Ditlev Jensen, Henrik Oxvig, Josephine Nielsen-Bergqvist og Maja Lee Langvad har ladet sig inspireret af forskellige tematikker i Callesens kunst til hver deres bidrag til bogen i form af prosa, lyrik og kunsthistoriske tekster. Callesen har selv skabt seks helt nye værker, særligt til denne bog, som du kan prøve kræfter med og folde på egen hånd.

Udstillingsåbning

Udstillingen, som vises i Skive Museums to store ovenlyssale, åbnes lørdag den 14. oktober kl. 15.00 af Nanna Vestergaard, Designer MDD og underviser på Krabbesholm Højskole. Peter Callesen vil være til stede. Alle er velkommen til åbning af udstillingen.

Artist talk, papirworkshop mm

Udstillingens værker suppleres af en kortfilm om Peter Callesens kunst, som vises i museets forhal. Hertil kommer en række spændende arrangementer i løbet af udstillingsperioden:

I skolernes efterårsferie i uge 42 er der planlagt en papirworkshop for børn og børnefamilier, der besøger museet. Her får vi papiret til at leve. Vi skærer, bøjer og folder kæmpebølger ud af papir à la Peter Callesen! Workshoppen finder sted tirsdag til fredag kl. 10-15.

Den 15. november inviteres på en Artist talk, hvor Peter Callesen vil vise om i udstillingen og fortælle om sine tanker bag nogle af værkerne.

Desuden har Skiveegnens skoler og ungdomsuddannelser modtaget en særlig invitation til at besøge udstillingen som et led i skolens arbejde i fag som dansk og samfundsfag. Mange klasser har allerede meldt deres ankomst.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Skive MuseumHavnevej 14
7800 Skive

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Priser
Voksne: 70 kr.
Børn u. 18: gratis