Peter Callesen: SKINDØD

1 okt 2016 - 12 mar 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 39
Faaborg Museum slår dørene op for efterårets nye store særudstilling SKINDØD med værker i papir skabt af billedkunstneren Peter Callesen.

Peter Callesen: Noter til en pige, 2016. Foto: Kirstine Mengel

Anbefalet under Det skal du se! uge 39
Faaborg Museum slår dørene op for efterårets nye store særudstilling SKINDØD med værker i papir skabt af billedkunstneren Peter Callesen.


info

Peter Callesen: SKINDØD1 okt 2016 - 12 mar 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 39
Faaborg Museum slår dørene op for efterårets nye store særudstilling SKINDØD med værker i papir skabt af billedkunstneren Peter Callesen.

Ferniseringen finder sted lørdag den 1. oktober kl. 15-17, og forfatter Kristian Ditlev Jensen åbner udstillingen. Alle er velkomne!

Der er dømt både skønhed og uhygge, når Faaborg Museum slår dørene op for den nye særudstilling SKINDØD.  Udstillingen præsenterer Peter Callesens fascinerende fortolkninger af kunstnerkredsen fynboernes værker. Værker af billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924) og af malerne Anna Syberg (1870-1914) og Johannes Larsen (1867-1961) tages under kærlig behandling i en række skulpturer, relieffer og installationer, der sætter fokus på skrøbeligheden både i livet og i kunsten.

Smukke blomster forvandles her til stikkende bier, døde fugle vises flaksende på store hvide ark og udklippede træer forvandles til skeletter.  Udstillingens titel SKINDØD skal tages helt bogstaveligt. Bag de døde overflader lurer livet, og bag livet lurer døden. Skabelse, død og opstandelse, som er en uomgængelig del af livets og naturens cyklus, fremstiller Peter Callesen som en grundlæggende forudsætning for livet såvel som kunsten. Men bag værkernes skinbarlige virkelighed og temaernes alvorlige betydninger møder vi også humoren i form af finurlige og overraskende detaljer. Tingene er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være!

Kvinder, blomster og bier – og et par døde fugle
Udstillingen består af en række nye installationer og værker i papir inspireret af og skabt i dialog med de udvalgte værker fra museets samling, der også vises i udstillingen. Callesen genskaber motiverne med en lille fin skalpel og kirurgisk præcision, så museets samling bliver beriget på en ny måde og i form af mageløse og sirligt udskårne kunstværker i papir. Desuden vises eksempler på ældre værker af Peter Callesen, der bevæger sig inden for samme tematik.

Peter Callesen: Noter til en pige, 2016. Foto: Kirstine Mengel
Peter Callesen: Noter til en pige, 2016. Foto: Kirstine Mengel

Kai Nielsens Marmorpigen, 1909-10, er udført i det fineste hvide og massive marmor, der illuderer kvindens bløde hud. Peter Callesen transformerer hende i værket Noter til en pige, 2016, der er en florlet figur udført i mange lag af hvidt papir, der næsten fremstår som stykker af gazebind, stivnet, som var det papmaché. Callesen har skabt en ny hvid ”hud” til hende, så hun genopstår lys og yndefuld. Samtidig er Marmorpigen nærmest mumificeret og drænet for al liv, sundhed og erotisk kraft.
Peter Callesen har også fortolket Anna Sybergs blomstermotiver, hvor Blomstrende æblegren fra ca. 1910 bliver til tredimensionale papirrelieffer, hvor de lette kronblade vises både på de spinkle grene og som blomster, der er drysset ned som et led i afblomstringen. I den ene af Callesens fortolkninger, Blomstrende bier, 2016, skildres forårets blomstring på en rosa baggrund. Her skildres æbleblomsterne, men nogle af blomsterne bliver bier. Faren for at blive  stukket af en bi, hvis man berører en blomst, lurer altid. Bierne kan både symbolisere uheld og død, men endnu oftere symboliserer de genopstandelse eller udødelighed. På en måde er blomsternes og biernes verden ikke kun et poetisk motiv, men også temmelig faretruende, når Callesen er på spil.

I den anden version, Faldne æbler, 2016, der er vist på lys grøn baggrund, er æbleblomsterne blevet til efterårets æbler. Æbleblomsten er stadiet før æblet, der modnes på grenen. Selve æblet symboliserer bl.a. ungdom, kærlighed, frugtbarhed, udødelighed, men også fristelse, synd, død og menneskets uhæmmede videbegær. At smage på æblet i Paradisets Have var som bekendt en skæbnesvanger handling. I bunden af værkets ramme ligger der både afgnavede æbleskrog og rådne æbler. De har en direkte aflæselig symbolik og minder os både om forgængelighed og det videbegær, som drev Eva ud i Syndefaldet.
Peter Callesen har med afsæt i to værker af Johannes Larsen, Ringdue og Bomlærke, gulspurv og gråspurv, skabt to installationer, hvor de indgår sammen med  hans egne fortolkninger af dem.

Om Peter Callesen: F. 1967. Peter Callesen har markeret sig både i ind- og udland, hvor han har deltaget i en lang række særudstillinger og performances. I foråret 2016 modtog han kunstmuseet Arkens store rejsepris. Læs mere om Peter Callesen på kunstnerens hjemmeside

Kilde: Faaborg Museum


Adresse
Faaborg MuseumGrønnegade 75
5600 Faaborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Priser
Voksne: 100 kr.
Børn og unge under 18 år: fri entré
Studerende: 65 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 90 kr. pr. person ved samlet betaling.
Kombi-billet (Faaborg Museum / Øhavsmuseet): 175 kr.
Ny Carlsberg Glyptoteks årskortholdere får 20 % på entrébilletten i udstillingsperioden af Kai Nielsen – Født af hverdagen 9/6 2024 – 5/1 2025.