Peter Lind: The Cat Lab
27 maj - 2 jul 2016Anbefalet under Det skal du se! i uge 21
“Det er nemmere at sige, hvad Peter Lind ikke er, end hvad han er, og det samme gælder for hans arbejde. Noget som Lind i hvert fald ikke er, er fotograf, selvom fotografier er hans vigtigste arbejdsmateriale og de er taget af ham selv… Den mest præcise beskrivelse af ham er en kunstner, der iscenesætter fotografiske billeder.” – Peter van der Meijden
Anbefalet under Det skal du se! i uge 21
“Det er nemmere at sige, hvad Peter Lind ikke er, end hvad han er, og det samme gælder for hans arbejde. Noget som Lind i hvert fald ikke er, er fotograf, selvom fotografier er hans vigtigste arbejdsmateriale og de er taget af ham selv… Den mest præcise beskrivelse af ham er en kunstner, der iscenesætter fotografiske billeder.” – Peter van der Meijden
Anbefalet under Det skal du se! i uge 21
Udstillingen The Cat Lab består af fotografier taget i perioden 1976 til 2016, hvoraf kun tre har været vist tidligere, dog aldrig i Danmark.
Fotografierne er dokumentariske, men bør ikke forveksles med fotojournalistik – ”Det er vigtigt for Lind, at hans fotografier ser ud som fotografier og slutter sig til alle de andre fotografier, der findes omkring i verden…”
I udstillingen indgår fotografierne fra Linds arkiv i en montage, hvor billederne kommenterer, dementerer og ignorerer hinanden, og hvor det ene billede følger det andet som i en film – overblik følger detaljer.
Montagen er bygget op som en vandring fra rum til rum i Museumsbygningen, hvor billederne tager over og får deres eget liv.
Udstillingen består af flere parallelle forløb, eller udstillinger i udstillingen: landskabsbilleder, totalbilleder eller overbliksbilleder af scener fra samtiden vises parallelt med fotografier, der beskæftiger sig med proces; proces i fotografi, udstillinger, refleksioner og det at se og sammensætte fotografier.
Udstillingens titel, The Cat Lab, refererer til en serie fotografier, hvor der på det ene ses en kat, der ligger og sover inde i en printer, samtidig med der udskrives et fotografi fra samme serie på en anden printer. Men også til Peter Linds projekt Rabbit Lab fra 1994. Sidst, men ikke mindst er ’Lab’ det engelske udtryk for et mørkekammer.
”Linds holdning over for fotografiet skifter mellem accept og modstand. ”Fotografi er et forførerisk medium”, siger han, ”og den første, der bliver forført, er den, der tager billedet.”
*Citaterne stammer fra artiklen “Reverse Engineering the Archive” af Peter Alexander van der Meijden i Katalog vol. 27, no. 1, 2016.
Kilde: Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel
Kastelsvej 18
2100 København Ø