Phantasie Phoster

Camilla Rasborg viser malerier og installation, der beskæftiger sig med et fascinerende psykologisk fænomen – pareidolia – som betyder, at man opfatter og knytter betydning til figurer, der egentlig er helt tilfældige. Alle kender jo til at kigge op i skyerne og se ansigter og dyr, eller at man i abstrakt kunst kan “finde” ansigter, øjne, o.s.v.

Mennesker har en grundlæggende trang til at skabe mønstre og figurer ud af tilfældighedernes kaos; hvad end det drejer sig om konspirationsteorier, der skabes ud af usammenhængende begivenheder, den paranoide der ser andres blikke allevegne, eller blot den uskyldige leg med former og farver, der bliver til figurer, er det et væsentligt og universelt emne, Rasborg beskæftiger sig med.

Rasborgs malerier er gouache ( dækfarve) på gyldne og brunlige stykker pap, træ, eller ramponerede krydsfiner-plader, som kunstneren har fundet på gaden, i containere eller fra dødsboer. Malerierne har dermed allerede en “historie”, når kunstneren går i gang med dem, og hun finder og forstærker former, farver og figurer, som får deres eget liv i maleprocessen.

Nogle omrids har næsten haft karakter af et ansigt, en uhyggelig maske med hule øjne og åben mund. Andre gange har linjer i pladen ledt tankerne hen på noget, der kunne minde om et landskab. Man ser motiver, hvor der egentlig ikke er nogle: hjernens perceptionsevne får alligevel noget ud af dette ingenting.