Photo Collect Copenhagen

26 aug - 28 aug 2016

Museumsbygningen er for tredje gang vært for messen Photo Collect Copenhagen. Igen i år inviteres en række særligt udvalgte aktører fra både ind- og udland til at deltage på denne eneste messe for kamerabaseret kunst i Danmark.

Stense Andrea Lind-Valdan: T, 2016. Pressefoto

Museumsbygningen er for tredje gang vært for messen Photo Collect Copenhagen. Igen i år inviteres en række særligt udvalgte aktører fra både ind- og udland til at deltage på denne eneste messe for kamerabaseret kunst i Danmark.


info

Photo Collect Copenhagen26 aug - 28 aug 2016

Messen finder sted i Museumsbygningen, der blev opført i 1915 af rigmand og kunstsamler Generalkonsul Johan Hansen og fungerede som privat udstillingssted for Hansens godt 2.500 malerier. Siden har Statens Museum for Kunst og andre institutioner holdt udstillinger, talks og kunstevents på adressen. I dag drives Museumsbygningen af Banja Rathnov og fokus er hovedsageligt på fotografi.

Under Photo Collect Copenhagen tildeles hver deltager en eller flere af Museumsbygningens smukke ovenlyssale og skaber heri et eget univers. På denne måde skabes diversitet på messen og publikum får mulighed for at opleve den mangfoldighed, der præger scenen for fotokunst.
Under messen afholdes talks og andre arrangementer.

Entré: 50 kr.

Kilde: Banja Rathnov


Adresse
Banja Rathnov Galleri & KunsthandelMuseumsbygningen
Kastelsvej 18
2100 København Ø

Åbningstider
Ons-fre 12-17 lør 11-15 og efter aftale