Plantet: Lotte Agger og Marianne Nielsen

PLANTET
Parker, byrum, haver, skove, marker, vindueskarme og bryllupsbuketter. Der er mange eksempler på, hvordan naturen bliver en kulturel konstruktion i hænderne på mennesker. Udstillingen Plantet af Lotte Agger og Marianne Nielsen behandler mødet mellem det naturlige og den natur, som er kulturelt formet – plantet af os.

Forholdet mellem natur og kultur er vigtigt, fordi tiden kalder på en nyfortolkning af menneskets forhold til naturen. De henholdsvis keramiske og fotografiske værker viser, gennem en fuldstændig fantastisk vekselvirkning mellem detaljerigdom, beskæring og manipulation af naturmotivet, hvordan det kan gå til, at man bruger naturen som kulturelt meningsdannende, dog vidende at kultur grundlæggende set eksisterer på naturens betingelser. Dét vi skal se på udstillingen er kloge og komplimenterende betragtninger udtrykt i et moderne formsprog med klare referencer til klassiske emner som Flora Danica og det gamle paradoks i billedkunsten: at naturen altid er kultur. Beskueren ser ikke en plante, men planten set af et menneske. En sjov detalje ved udstillingen er, at titlen også refererer til selve udstillingssituationen, hvor galleriet er værkernes midlertidige stop på vejen til deres endelige placering. På den måde kan man se værkerne som ’plantede’ i udstillingens ’ikke-sted’.

Marianne Nielsen viser keramiske planter og blomster, arrangeret på ordnede måder, der mimer grundlæggende måder at arrangere materiale på i kulturen. Herved tilføres en systematik til plantemotiverne, således at illusionen om natur brydes i større eller mindre grad. Er det planter eller mønstre. Om udstillingens titel siger hun: ”At plante er at sætte en plante med roden i jorden. Men vendingen bruges også til at beskrive at noget er blevet anbragt udenfor sin oprindelige sammenhæng. En unaturlig/ falsk placering. At noget er uægte, betyder at det er falskt eller ikke har den værdi det vil give udseende af. Hvis man fremstiller noget, der tydeligt viser, at det ikke er, hvad det udgiver sig for, er der ikke tale om ”bedrag”, men om et spil der er aftalt mellem fremstiller og publikum, og så er ærligheden genoprettet”.

Lotte Agger er optaget af det printede fotografis materielle struktur og af samklangen mellem motivet og materialet. Værkerne er bygget op af stumper og stykker af brugt papir, ofte gammelt papir, mange gange gamle litografier og plakater med reproduktioner af kunst. Værkerne er bygget op i mange lag og monteret med nåle. Hun indsamler og fotograferer små træer, planter, grene, kviste, blomsterknopper, bær og græsstrå, som når de fjernes fra deres levested og forberedes for fotografering, overskrider grænsen fra at være naturlige til at være kulturobjekter.

Kilde: Galerie Pi