Praxis

Ringsted Galleriet sætter endnu en holmgang op mod forestillinger om det sete, og med udstillingen PRAXIS vises klassiske former iført nyere ideologi. Sivertsens og Hugo Nielsens kunstpraksisser kan nærmest virke demonstrativt atelierfunderet, i en tid hvor skærme og lette løsninger er inden for rækkevide, insisteres her i stedet på det klassiske håndværk med slid og slæb til følge. På trods af at værkerne bærer præg af det hånd-lavede – af signatur – er det ikke et personligt udtryk, men en konceptuel tilgang, hvor attituder fra forskellige epoker afprøves. Værkerne kan ses som et billede på det stræbsomme mere end at være stræbsomt, her arbejdes der med ’det formelle’ strategisk, og med tricks så som patinering, der iflg. Hugo Nielsens giver nye ’fiktive sammenhænge’. Kendetegnende for Sivertsens / Hugo Nielsens praksisser er lysten til at fiktionaliserer kunsten yderligere, og dermed sværte modsætningerne mellem det reelle og det medierede

I 2014 tog Johannes Sivertsen afgang fra det Fynske Kunstakademi, siden har han med en konceptuel tilgang til maleriet og med små nærmest undseelige formater, valgt at arbejde i en stillebens praksis. Hos Sivertsen ligger betydningen i høj grad i udvælgelsen og sammensætningen af værker og dét at etablere nye relationer, nye betydninger i det oprindelig forlæg. Dermed skabes en kontekstuel samt flygtig betydning for det enkelte mo- tiv. Ringsted Galleriet har før, hævdet, at stilleben var konceptkunstens fødsel, hvor ting bliver til tegn, og i Sivertsens tilfælde kunne vi tilføje, at han via stillebens bearbejder overvejelser om selve perceptionen og forestillinger om virkelighed. Sivertsen er koncept- kunstner med en stillebens praksis, hvor vores samtid mixes med en maler- tradition.

Mens Sivertsen igennem sine stillebens behandler de velkendte formodninger om objekt og illusion, søger Claus Hugo Nielsen at give det abstrakte eller ubekendte en funktion. Claus Hugo Nielsen tog afgang i 2010 på Kunstakademiet i München og er lidt en fremmed fugl i andedammen. Værkerne synes at være lavet i en anden tid, og til et

andet formål end det kunstperceptoriske; en skulptur placeret på et skrøbeligt podie kan eksempelvis være betitlet: Instrument med ubekendte funktioner, der peger på et ubekendt formål. Det er ikke et rent kontemplativt fænomen, men et ubekendt (rituelt) instrument fra en anden tid, hvis funktion kunne have været ophøjet eller plumpt. Hugo Nielsen skulpturelle praksis giver associationer til Henry Moore-agtige skulpturer og det som kunne være en løs skitse til en sprælsk tegnserie gur.

Ambitionen med udstillingsprogrammet er at forholde udstillere og publikum til den problematik at værkerne altid indskriver sig i en referenceramme hos både kunstner og publikum, og at disse forestillinger også former oplevelsen af det perciperede. Med udstillingsprogrammet ønsker vi, dels at fremhæve kontekstens betydning for perceptionen, og dels at tydeliggøre værkets formelle egenskaber.

Kilde: Ringsted Galleriet