Press Print!

6 apr - 26 maj 2019

Med et kærligt hint til Overgadens histore som tidligere trykkeri præsenterer PRESS PRINT! en håndfuld aktører fra den gren af den danske kunstscene, som beskæftiger sig med grafik- og print-mediet.

Med et kærligt hint til Overgadens histore som tidligere trykkeri præsenterer PRESS PRINT! en håndfuld aktører fra den gren af den danske kunstscene, som beskæftiger sig med grafik- og print-mediet.

Med et kærligt hint til Overgadens histore som tidligere trykkeri præsenterer PRESS PRINT! en håndfuld aktører fra den gren af den danske kunstscene, som beskæftiger sig med grafik- og print-mediet.

Med et kærligt hint til Overgadens histore som tidligere trykkeri præsenterer PRESS PRINT! en håndfuld aktører fra den gren af den danske kunstscene, som beskæftiger sig med grafik- og print-mediet. Igennem de fem projekter sættes fokus på krydsfeltet mellem nye digitale teknologier og traditionelle grafiske håndværk.

Centraltrykkeriet, Overgaden Neden Vandet 17,1940, foto fra det lokalhistoriske arkiv.

Vi lever i en tid, hvor de mange nye digitale muligheder for kunstnerisk produktion og publikation har ansporet en ny kunstnerisk generation til at eksperimentere med ”langsomme” og traditionelle grafiske og trykte medier – dybtryk, kobbertryk, træsnit og serigrafi – for at kombinere dem med de nye digitale teknologier på overraskende måder. Denne udvikling er omdrejningspunktet for udstillingen PRESS PRINT!, der samtidig sender en kærlig tanke til Overgadens historie som tidligere trykkeri, hvor alt fra Carlsberg-etiketterne til Københavns kommunistiske presse blev produceret, og sporene fra denne virksomhed er stadig meget tydelige i Overgaden arkitektur.

Til udstillingen har Overgaden inviteret fem aktører, som alle har det til fælles, at de i deres praksis beskæftiger sig med, hvordan grafikken og de digitale medier blander sig i disse år. De forenes desuden af, at de alle i høj grad også fungerer som igangsættere for samarbejder på kryds og tværs mellem trykkere, kunstnere og eksterne samarbejdspartnere.

Trykker, grafiker og kunstnerbogsproducent Louise Sidenius/Officin medbringer et nyt kunstbogs-projekt, der tager udgangspunkt i Marie Kølbæk Iversens kunstneriske praksis, mens kunstner og lektor på Det Kgl. Danske Kunstakademis Grafiske Skole præsenterer et udvalg af værker fra sin egen grafiske produktion. Den print- og grafik-entusiastiske kunstner Zven Balslev har til udstillingen fokuseret på koncertplakaten som format og i samarbejde med en række inviterede kunstnere vil han udforske plakaten som print-genre. Sammen med Lars Grenaae vil Zven Balslev desuden indgå i en serigrafi-workshop, hvor publikum kan deltage.

Det danske trykkeri Printers Proof sætter særligt fokus på den yngre generation af samtidskunstneres brug af det grafiske medie – de har inviteret fem kunstnere, herunder blandt andet Birk Bjørlo og Valerie Collart, til at arbejde med et udvalg af grafiske tryk-metoder. Foreningen Danske Grafikere har valgt at zoome ind på den klassike grafik-disciplin linoleumssnittet, og præsenterer bud på linoleumstryk anno 2019 fra et bredt udvalg af deres medlemmer, som alle har den grafiske produktion som en del af deres kunstneriske virke.

Der vil være et større eventprogram knyttet til udstillingen i form af bl.a workshops, koncerter og talks.

Kilde: Overgaden. Institut for Samtidskunst


Adresse
O—OvergadenOvergaden Neden Vandet 17
1414 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 18:00
Onsdag: 13:00 - 18:00
Torsdag: 13:00 - 20:00
Fredag: 13:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej , men der er trappelift
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja