Heerup & Pro – en opdagelsesrejse
22 jun - 17 sep 2023Pressemeddelelse: Sommerens udstilling på Heerup Museum præsenterer nye værker af kunstnersammenslutningen PRO, der i et frodigt samspil med Heerups univers skaber levende dialoger med Heerup om kunstneriske inspirationer og fællesskaber. Det er i år 60 år siden, at PRO i 1963 markerede sig med deres første udstilling som kunstnersammenslutning på Charlottenborg. PRO har gennem alle […]
Pressemeddelelse: Sommerens udstilling på Heerup Museum præsenterer nye værker af kunstnersammenslutningen PRO, der i et frodigt samspil med Heerups univers skaber levende dialoger med Heerup om kunstneriske inspirationer og fællesskaber. Det er i år 60 år siden, at PRO i 1963 markerede sig med deres første udstilling som kunstnersammenslutning på Charlottenborg. PRO har gennem alle […]
Pressemeddelelse:
Sommerens udstilling på Heerup Museum præsenterer nye værker af kunstnersammenslutningen PRO, der i et frodigt samspil med Heerups univers skaber levende dialoger med Heerup om kunstneriske inspirationer og
fællesskaber.
Det er i år 60 år siden, at PRO i 1963 markerede sig med deres første udstilling som kunstnersammenslutning på Charlottenborg. PRO har gennem alle årene hyldet alsidighed og konstant søgt forandringen. Og nu har det farverige og mangfoldige felt af kunstnere, der arbejder på kryds og tværs af medier og materialer, sat den folkekære kunstner Henry Heerup stævne.
Elleve af PROs aktive kunstnere har hen over det forgangne år fået fri adgang til museets enestående arkiv og samling med henblik på at skabe nye værker i en åben dialog på tværs af tid, sted og materialer. PRO har, med Heerups egne ord, været på opdagelsesrejse og har frit kunnet lade sig inspirere af alt fra Heerups nisselige væsen og berømte kunstnerhave til hans mange fantasirige skulpturer, malerier og grafiske værker.
Resultatet spænder bredt fra skulptur over tegning og maleri til keramik, installation og musikalske kompositioner, og de mange nye værker vises side om side med de værker af Heerup, som har været kilden til PRO-kunstnernes inspiration. Der bliver med andre ord rig lejlighed til at lade sig opsluge af samspillet mellem Heerup og PRO og selv gå på opdagelse med egne sanser, følelser og fantasi.
HEERUP OG KUNSTNERFÆLLESSKABET
HEERUP & PRO føjer sig til rækken af særudstillinger på Heerup Museum, hvor samtidskunstnere gennem de seneste år er blevet inviteret til at åbne nye væsentlige vinkler på Henry Heerup, der selv fandt stor glæde i kunstneriske dialoger og fællesskaber. Gennem en lang karriere satte Heerup dybe spor i dansk kunstliv, blandt andet i kraft af sin deltagelse i kunstnerfællesskaberne Linien, Høst, Helhesten og CoBrA, ligesom også hans senere medlemskab af Decembristerne var udtryk for en dyb glæde ved gensidig inspiration og dialog. Et særafsnit i udstillingen HEERUP & PRO fortæller med afsæt i museets historiske materialer historien om, hvordan Heerup i sin egen levetid både lod sig inspirere af et aktivt kunstnerisk miljø og fungerede som inspirator for andre kunstnere – dengang som nu.
Deltagende kunstnere: Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jan Jensen, Henriette Lorentz, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Ole Bach Sørensen og Karsten Vogel.
2610 Rødovre
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00