Proverbs of Folly: Landon Bailey Higgins’ solo
21 nov - 19 dec 2020“Under the spell of false light, the foolish act out their proverbs of folly ” – Kenneth C. Lindsay Proverbs of Folly er amerikanske Landon Bailey Higgins første soloshow nogensinde. Udstillingen afspejler på en enkel og storslået måde hans eget liv, samtidig med at den har dybe referencer til flere bevægelser i kunsthistorien. I sit […]
“Under the spell of false light, the foolish act out their proverbs of folly ” – Kenneth C. Lindsay Proverbs of Folly er amerikanske Landon Bailey Higgins første soloshow nogensinde. Udstillingen afspejler på en enkel og storslået måde hans eget liv, samtidig med at den har dybe referencer til flere bevægelser i kunsthistorien. I sit […]
info
“Under the spell of false light, the foolish act out their proverbs of folly ” – Kenneth C. Lindsay
Proverbs of Folly er amerikanske Landon Bailey Higgins første soloshow nogensinde. Udstillingen afspejler på en enkel og storslået måde hans eget liv, samtidig med at den har dybe referencer til flere bevægelser i kunsthistorien. I sit arbejde blander Higgins de gamle mestres malerteknikker og popkulturikonet vingummibamsen med præcise næsten fotorealistiske penselstrøg af glødende farver mikset med rå seksualitet.
Higgins’ figurer er iscenesat med teatralsk lys og stærke farver. Inspireret af Johannes Vermeers (Holland, 1632-1675) glødende hud benytter Higgins en ældgammel og traditionnel teknik, ved navn grisaille, hvor maleren arbejder i mange lag for til sidst at glasere det, så lyset reflekterer tilbage på os som beskuere. Selvom værkernes bagvedliggende narrativer afslører fortællinger om isolation, længsel, depression og ensomhed, besidder malerierne en legende essens, der minder os om ungdommen, nydelsen og uskylden.
For at finde balancen mellem sin skyldfølelse på den ene side og ambitioner om at komme frem i verden på den anden, beskriver Higgins, hvorledes han tilpasser sig massekulturen ved at tilegne sig en sød og trøstende facade i form af vingummibamsen. Vingummibamsen fungerer med andre ord som et selvidentifikationsobjekt, vist med en ironisk distance og humoristisk tilgang.
De tilsyneladende endeløse rum, som bamserne er placeret i, er sammensat af strålende farverige felter, der gradvis glider ind i hinanden. Det store livlige rum, der omkranser figurerne, er en parallel til Mark Rothkos (Lettisk-amerikansk 1903-1970) ikoniske abstrakte farvefelter, hvor de umærkelige farveovergange viser overgangsfasen mellem de forskellige verdener. Valg og ukendte konsekvenser er en uundgåelig del af begge verdener.
I udstillingens titelværk Proverbs of Folly ser vi en gylden bjørn iagttage røde og blå bjørne i intime traditionelle positioner. Scenen, der udspiller sig i maleriet, er et tydeligt eksempel på Higgins’ måde, hvorpå han illustrerer sin egen længsel efter at høre til. Han udstiller hermed livet som homoseksuel teenager i et konservativt, kristent miljø, hvor intimitet, kun er for de andre. Værket er selvbiografisk, men i verden anno 2020 fungerer det som en portal til emner, der er højst aktuelle i vores samtid med problematikker omkring køn, seksualitet og religion.
Håbefulde og uoverstigelige fantasier er at finde overalt i ”Proverbs of Folly”. Ensomme figurer oversvømmet af lys, fortæller om en længsel efter at høre til, både fysisk og følelsesmæssigt. Landon Bailey Higgins har en uovertruffen evne til at bruge lys, skygger og bruge vingummibamsens transparens til optagelse af lys og derigennem udnytte oliemaleriet som medie til perfektion. Higgins skaber en helt unik følelse af storslåethed i sine minimalistiske værker, der igennem deres enkelhed overtager rummet. Dette er et bemærkelsesværdigt talent for en kunstner så ung af alder.
”No possible set of notes can explain our paintings. Their explanation must come out of a consummated experience between picture and onlooker. The appreciation of art is a true marriage of minds. And in art as in marriage, lack of consummation is grounds for annulment” – Mark Rothko
Kilde: Gallery Poulsen
1699 København V
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 10:00 - 17:30
Torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket