Radikale Forbindelser

9 okt - 10 dec 2024

Radikale Forbindelser er et udstillingsprojekt, der tager udgangspunkt i tang med værker af FRAUD (ES/CA) og Maj Horn (DK)

Radikale Forbindelser er et udstillingsprojekt, der tager udgangspunkt i tang med værker af FRAUD (ES/CA) og Maj Horn (DK)


info

Radikale Forbindelser9 okt - 10 dec 2024

FRAUD (Audrey Samson, Françîcco Gayardo, Gris Perla Amor & Jefa Papi Chulo) er et kryds-disciplinært team, som i deres praksis undersøger europæiske retssystemer, der er med til at sikre ressource- og vare-relaterede forhold. FRAUD har undersøgt oprindelsen af fosfat, der bidrager til eutrofiering i danske farvande. Eutrofiering er overgødskning af søer og marine områder med næringsstoffer som nitrat og fosfat, hvilket fører til iltmangel og mangel på biodiversitet, når disse næringsstoffer frigives til havet, da de forårsager en dramatisk stigning i algevæksten.
Eutrofiering påvirker også landmændene, da de står over for problemet med stadig strengere EU-regler, samtidig med at de skal opretholde et højt udbytte, som kun kan lade sig gøre med anvendelse af fosfatrige gødninger.
FRAUDs forskning viser, at fosfaten, der findes i tang indsamlet langs kysterne af Djursland, sandsynligvis stammer fra Bou Craa-minen i Vestsahara og Ben Guerirminen i Marokko. Fosfaten fra Bou Craa er særligt problematisk, fordi det kommer fra Vestsahara, et område besat af Marokko. Dette omtales ofte som den glemte konflikt, fordi Marokko, efter at have overtaget området fra Spanien i 1975, fortsætter med systematisk at undertrykke og fordrive det sahrawiske folk, den oprindelige befolkning, der nu lever i flygtningelejre langs grænsen til Algeriet.
I deres værk med titlen Næringsstoffer er ikke neutrale fokuserer FRAUD på den historiografiske usynlighed i udvindingspraksisser, der er central for produktionen af industriel gødning. Udover at dokumentere den kulturelle historie om udvinding i Bou Craa, udforsker FRAUD fosfatets re-cirkulation fra minerne, via landbruget og fødevarekæden, inden det ender i havet. I denne proces stræber de efter at fremme solidaritetsopbygning, som kan være med til at nære udpinte jorde og beskadigede fødevaresystemer.
Maj Horns praksis omhandler det offentlige rum, forskellige former for fællesskaber og økologisk tænkning, ofte i form af procesorienterede, relationelle og performative handlinger. Hendes værker tager udgangspunkt i historiefortælling, videndeling, dialog, og tilegnelse af steder og deres identitet.
Maj Horn har i en længere periode arbejdet med tang, både som biologisk materiale, og som udspring for eksistentiel og utopisk tænkning. Mange forbinder tang med det ildelugtende materiale, der ligger skyllet op på stranden. Men tang har en stor rolle i havets økosystem og er forbindelsesled mellem verdner, fordi det gror i vand, men lever af solens stråler gennem fotosyntesen. Det er også en bæredygtig ressource, som tidligere har været brugt som byggemateriale, og indgået som en naturlig del af husholdninger.
I værket Who Knows Seaweed? stiller Maj Horn en række spørgsmål, der skal få os til at tænke over de enkelte tangarters egenskaber, deres rolle i en bredere økologi, og hvad de kan fortælle os om havet.
Kilde:
Kunsthal Maritim Æstetik

Adresse
Kunsthal Maritim ÆstetikØstergade 36, 8500 Grenaa

Adresse
Kunsthal Maritim ÆstetikEbeltoft Fregathavnen, S. A. Jensens vej, Ebeltoft

Åbningstider
Se hjemmeside for åbningstider

Entre pris
Gratis entré