Ragnar Kjartansson – Epic Waste of Love and Understanding

9 jun - 22 okt 2023

Anbefalet under Det skal du se! uge 23 Pressemeddelelse: Fredag den 9. juni åbner Louisiana sommerens store udstilling med islandske Ragnar Kjartansson (f. 1976). Det er den første retrospektive præsentation i Skandinavien af Kjartansson, der for længst har markeret sig internationalt som en af samtidskunstens væsentligste stemmer med udstillinger på alverdens førende kunstinstitutioner. EPIC WASTE […]

Ragnar Kjartansson: No Tomorrow, 2017. Ballet med 8 guitarer, lavet til Iceland Dance Company i samarbejde med Margrét Bjarnadóttir & Bryce Dessner. Foto: © Ragnar Kjartansson.

Anbefalet under Det skal du se! uge 23 Pressemeddelelse: Fredag den 9. juni åbner Louisiana sommerens store udstilling med islandske Ragnar Kjartansson (f. 1976). Det er den første retrospektive præsentation i Skandinavien af Kjartansson, der for længst har markeret sig internationalt som en af samtidskunstens væsentligste stemmer med udstillinger på alverdens førende kunstinstitutioner. EPIC WASTE […]


info

Ragnar Kjartansson – Epic Waste of Love and Understanding9 jun - 22 okt 2023

Ragnar Kjartansson: No Tomorrow, 2017. Ballet med 8 guitarer, lavet til Iceland Dance Company i samarbejde med Margrét Bjarnadóttir & Bryce Dessner. Foto: © Ragnar Kjartansson.

Anbefalet under Det skal du se! uge 23

Pressemeddelelse:

Fredag den 9. juni åbner Louisiana sommerens store udstilling med islandske Ragnar Kjartansson (f. 1976). Det er den første retrospektive præsentation i Skandinavien af Kjartansson, der for længst har markeret sig internationalt som en af samtidskunstens væsentligste stemmer med udstillinger på alverdens førende kunstinstitutioner.

EPIC WASTE OF LOVE AND UNDERSTANDING fylder Louisianas Sydfløj med et væld af medier: maleri, skulptur, performance og store, rumlige installationer med film og musik. Et udvalg af kunstnerens mest kendte projekter suppleres af tidlige værker samt helt nye, der er skabt direkte til udstillingen.

Kjartanssons emotionelle og politiske engagement i verden afspejler sig i værkerne. De rummer hans både kærlige, humoristiske og kritiske dialog med den vestlige kultur – vores selvforståelse, succeser, klichéer, fiaskoer, melankoli, forvirring, håb og absurditeter. Nuancerede refleksioner over maskulinitet viser sig i både værk og udstilling i et tematisk spænd fra eksistentiel smerte til aggressiv verdenspolitik, der også omfatter den danske kolonialisering af kunstnerens hjemland, Island.

Værkerne dirrer flertydigt præcist mellem den eksistentielle og politiske alvor og den poppede lethed. Med Kjartansson må man som regel både græde og le. Spændingsfeltet mellem tragedien og komedien er kunstnerens signatur – eksempelvis i værket Me and My Mother fra 2015, som mange vil kende fra Louisianas Samling.

På Louisiana falder udstillingen med Ragnar Kjartansson i forlængelse af store præsentationer af andre hovedfigurer i samtidskunstens felt af multimediepraksisser, hvor performance, video, lyd og andre medier forenes, fx Marina Abramović, Pipilotti Rist, Mika Rottenberg og Arthur Jafa.

Foruden de ovennævnte præsenteres en række andre værker, blandt andet en ny performance-video, som filmes på museet kort før udstillingens åbning, samt en klassiker i kunstnerens oeuvre, der placeres i museets park ved caféen og udsigten til Øresund: Det tolv meter lange neonskilt Scandinavian Pain, 2006-2012. Bøjet i pink neon er ”Scandinavian Pain” dels en reklame for den nordiske melankoli, der mindst siden Edvard Munch har været et populært brand i den globale kulturindustri, dels et åbent og kærligt spørgsmål til al selvmedlidenheden her i en af verdens mest privilegerede egne.


Adresse
Louisiana Museum of Modern ArtGl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 22:00
Onsdag: 11:00 - 22:00
Torsdag: 11:00 - 22:00
Fredag: 11:00 - 22:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Voksen 145 DKK
Studerende 125 DKK

Tilgængelighed
Niveaufri adgang: ja
Handicaptoilet: ja
Gratis for ledsager: ja