Rasmus Eckhardt: Solitude

Pressemeddelelse:

COLLABORATIONS & CCA ANDRAXT er glade for at præsentere den første udstilling i Spanien af den danske kunstner RASMUS ECKHARDT (DK, 1982). Solitude er blevet skabt specielt til og på CCA og præsentere en ny serie af værker, der er skabt under hans ophold på CCA Andratx i marts ’23.

Med udstillingen Solitude tager Rasmus afsked med den ensomhed, der er knyttet til rollen som outsider.

“Når man indser, at man står alene, og man i den tilstand griber efter én at stå sammen med, dér findes kærligheden. Dér kan universet mærke dit behov for samhørighed, og der bliver man belønnet for sit mod. For hvordan kan man ønske kærligheden til en anden, hvis man ikke har erkendt og oplevet livet uden den anden.” (Rasmus Eckhardt)

Denne afsked er ikke en klagesang. Der er måske tale om en form for katarsis. Men det er først og fremmest en hyldest til et liv set med egne øjne. Og en drøm om en at dele det med.

“Jeg er gået igennem livet med en følelse af afstand til alle de mennesker, som jeg har haft relationer til. Ingen grupper har omfavnet mig, ingen familie har givet mig den plads, som jeg har brug for. Jeg har dæmpet mig og skruet ned for min energi i ønsket om at kunne være en del af fællesskabet. Alle, der færdes omkring mig, har en holdning til min adfærd og har brugt deres energi på at fortælle mig, at jeg ikke var i orden. At jeg var en, som skulle ændre mig for at være velkommen i deres fællesskaber. Min vej i livet har været præget af afvisning og isolation. Forargelse, undren, afsky og vrede.” (Rasmus Eckhardt)

Rasmus arbejder med øjeblikke. Han har været der selv. Og nu står han der igen, som en karakter i kontekst af et maleri. Diffus og nærmest flydende. Sløret til genkendelighed. Karakteren har ikke noget ansigt. Det er måske Rasmus selv og det er ensomheden selv. Det er alle os, der har prøvet at stå efterladt i et øjeblik. Og i en evighed. Hvad skete der lige her? Faldt vi i? Kæmpede vi os op? Kom vi videre?

I fine penselstrøg og lyse nuancer begynder værkerne i kridt og penselstrøg, på en rå, ru plade. Så sliber han og børster, så alt flyder sammen i et velkendt sted mellem drøm og virkelighed. Et smukt og uroligt, magisk øjeblik – eller et mareridt, som alle, der har levet, kan genkende.