Rasmus Nellemann: Grafiske værker

12 mar - 30 apr 2016

Som person gjorde Rasmus Nellemann ikke meget væsen af sig – hans motiver ej heller. Motiverne fandt han i nærheden af sin bopæl. Som ung boede han nær Faaborg og her fandt han ned til havnen og skibsbyggerierne hvor han tegnede og raderede skibstømmernes arbejde med trækonstruktioner og stilladser, men uden arbejderne.

Pressefoto

Som person gjorde Rasmus Nellemann ikke meget væsen af sig – hans motiver ej heller. Motiverne fandt han i nærheden af sin bopæl. Som ung boede han nær Faaborg og her fandt han ned til havnen og skibsbyggerierne hvor han tegnede og raderede skibstømmernes arbejde med trækonstruktioner og stilladser, men uden arbejderne.


info

Rasmus Nellemann: Grafiske værker12 mar - 30 apr 2016

Motiverne kunne også være det lokale værk for fremstilling af hvidtekalk eller en telefonmast. Men altid menneskeløst. Senere da han flyttede til København og bosatte sig først på Amager blev det ofte den korte tur til Islands Brygge hvor der dengang i 50erne var kulsiloer, kraner og stilladser. Det var ikke miljøet med det travle havneliv han beskrev, nej, han fandt undseelige tekniske detaljer. Han noterede på små lapper eller fotograferede for at huske, og hjemme lavede han ”tekniske” tegninger og skabeloner i pap som han kunne styre skraveringerne i de enkelte felter efter. Den indvoksede kobberplade kom på pulten og ved hjælp af hovedlineal og tegnetrekant blev præcise skraveringer i flere retninger mærket på pladen. De tekniske detaljer han havde set på havnen blev nu som aftryk ophøjet til ren og skær poesi.

Pressefoto
Pressefoto

Vi viser på udstillingen et udsnit af disse grafiske arbejder i hvidt, gråt og sort samt skitser og fotos fra arbejdsprocessen.
Med årene udviklede Rasmus Nellemann en større og større enkelthed i motiverne uden at miste intensiteten. Han arbejdede med det valgte stof på en ligefrem og direkte måde og der er i arbejderne en strenghed og velgørende disciplin. Men også en samtidighed, der peger fremad og ikke tilbage i tid.

Det konstruktivistiske, motiverne og rummet, de grå farvetoner, stofligheden og præcisionen kendetegner hans arbejder. Hans motivkreds er industrisamfundets bygninger og detaljer. Det er hvide skorstene, kulsiloer, banegårdsdetaljer, skibsværfter og skibsbyggerier, trapper, broer, byggepladser, kraner og stilladser, dørlåse, lysmaster og el-ledninger. Den verden han viser frem i grafikken er dog ikke bare en verden af gråtoner. Der åbnes for læsninger eller virkelighedsfortolkninger der er set, oplevet og erfaret, og oversat til et billedkunstnerisk sprog. Det vi ser, er ”det seete” som det er. Eller som Rasmus Nellemann så det, og gav det videre til os.

Kilde: Clausens Kunsthandel


Adresse
Clausens KunsthandelStudiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Åbningstider
Ons-fre 12-17, lør 11-15

Entre pris
Gratis entré