Billedkunstner Rasmus Nielsen har skabt en soloudstilling til Kunsthal Vejle om temaet kunstig intelligens i kunsten. Kunstneren udstiller et lysværk i RUM21 på Borgvold 16A og 18 små værker i Den blå automat på Banegårdspladsen 6 i Vejle. Rasmus Nielsen har også skabt 4 store tekstil/collage-værker i glasmontre på 96x186. De fire værker vises både indendørs og udendørs på forskellige destinationer i Vejle. Første gang bliver udendørs fra d. 20/4 – 15/5 i Vindinggård Center 9, 7100 Vejle.
Kunstudstillingens titel er “ANOMALI” og tager udgangspunkt i en nyligt startet intuitiv arbejdsproces, hvor kunstneren eksperimenterer med at dekonstruere AI(kunstig intelligens) genereret materiale, som efterfølgende bliver inkorporeret som del af hans fysiske patchwork inspirerede tekstilværker.
Rasmus Nielsens kunstneriske praksis med de nye værker emulerer organiske former, gentaget i forskellige størrelser, i medier som tekstil, maleri, collage, samt installation. De AI genereret elementer bliver tæt integreret i et taktilt og abstrakt formsprog. Kunstneren arbejder med begrebet “besjæling”, der omfavner det uperfekte og ser skønhed i det ukomplette. Titlen “ANOMALI” refererer til en afvigelse eller noget unormalt. Tænkt som at tiden ubesværet flytter sig, samt at nye teknologier som AI (kunstig intelligens) måske bliver normalt og allemandseje i en
nær fremtid.
nær fremtid.
Udstillingen “ANOMALI” stiller spørgsmål ved kunstens rolle og ophav og til hvem der i sidste ende er håndværkeren og hjernen bag værkerne, i en tid hvor AI bliver mere udbredt og integreret i samfundet. Resultatet er en serie af værker, der med inspiration fra begrebet “biomimicry” tager udgangspunkt i former og mønstre fra naturen i Vejle. Udtrykket er både taktilt og sanseligt, trods det digitale AI ophav.
Kilde:
Kunsthal Vejle
Kunsthal Vejle