re:construction: Aiko Tezuka og Hanne Friis

29 okt - 25 nov 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 43
HINT project præsenterer duoudstillingen re:construction med Aiko Tezuka og Hanne Friis.

Aiko Tezuka: Lessons for Restoration Geheimnis, 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 43
HINT project præsenterer duoudstillingen re:construction med Aiko Tezuka og Hanne Friis.


info

re:construction: Aiko Tezuka og Hanne Friis29 okt - 25 nov 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 43
HINT project præsenterer duoudstillingen re:construction med Aiko Tezuka og Hanne Friis.

Aiko Tezuka og Hanne Friis arbejder på hver sin måde konsekvent med dekonstruktion og rekonstruktion i tekstile materialer. Aiko Tezuka bearbejder gamle og nyere tekstiler. Hun hverken tilføjer eller fratrækker, men dekonstruerer dele af vævningen, sætter trådene fri partielt, ’genvæver’ og installerer tekstilerne som to- og tredimensionelle værker. Hun er bl.a. optaget af de sociokulturelle/-politiske aspekter ved tidligere tiders tekstilproduktion og af teknisk kunnen, som er gået tabt i løbet af få generationer.

Hanne Friis har bevæget sig fra at bearbejde brugte, og dermed betydningsladede tekstiler som f.eks. cowboybukser, til at bruge nyt silkevelour som et mere neutralt råmateriale, der bearbejdes med plantefarve og foldninger eller syninger til organiske installationer, der rummer nærmest kropsligt nærvær og spænding mellem kontrol og drama.

I begge kunstneres værker er tiden, teknikken, håndens arbejde og kropslighed tydeligt indlejret i værkerne. De formår begge at få værkerne til at balancere på kanten af det dragende og frastødende. Begge kunstnere er internationalt anerkendte. De indskriver sig i en kunsthistorisk tradition som udstillingen Entangled på Turner Contemporary (hvor Aiko Tezuka deltog) viste meget fint. Begge kunstnere har formået at skabe helt særegne kunstneriske sprog. Det er første gang kunstnerne udstiller sammen.

Aiko Tezuka: Lessons for Restoration Geheimnis, 2016

I forbindelse med åbningen af udstillingen, afholder HINT project et symposium lørdag d. 28. oktober kl. 13 – 16 på LYNfabrikken:

– Præsentation af egen praksis, ved Aiko Tezuka
Thinking with Materials ved Anne Louise Bang, Lektor PhD, Chef for Forskning og Udvikling, Designskolen Kolding
– Artist Talk med Hanne Friis og Ane Fabricius Christiansen, keramiker og soloudstiller tidligere i 2017 i HINT project
– Dagens vært, interviewer og samtalepartner er Barnabas Wetton, der er underviser og leder af International Innovation, Uddannelse og Forskning ved Designskolen i Kolding.

Vi ønsker at belyse, og diskutere materialitet i kunsteriske udtryk, balanceakten mellem styrede og ukontrollerede processer, og
filosofiske overvejelser og indlejringer i værkerne.
Symposiet foregår på engelsk. Spørgsmål og kommentarer kan oversættes.

Der er fri entré, men begrænsede pladser
Tilmelding nødvendig på hint@hintproject.dk

Kilde: PLADS artspace / HINT project


Adresse
OBJEKTCarl Blochs Gade 53 st. 8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Adresse
OBJEKTVestergade 62
8000 Aarhus C

Åbningstider
28.sep. - 19. okt. 2024:
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket