ReSee

19 maj - 24 jun 2017

Med inspiration fra Aarhus Kulturbys hovedtema Let’s Rethink har vi udvalgt en gruppe kunstnere, der gentænker og nytænker kendte objekter i deres kunst.

Hartmut Stockter: En sangfugl inviterer sig selv, 2010, kommunal skraldespand, stål, hjul, maling. Pressefoto

Med inspiration fra Aarhus Kulturbys hovedtema Let’s Rethink har vi udvalgt en gruppe kunstnere, der gentænker og nytænker kendte objekter i deres kunst.

 

Med inspiration fra Aarhus Kulturbys hovedtema ”Let’s Rethink” har vi udvalgt en gruppe kunstnere, der gentænker kendte objekter i deres kunst. De fem kunstnere er: Nina Saunders (DK/UK), Maiken Bent (DK) Axel Lieber (DE), Bjørn Poulsen (DK) og Hartmut Stockter (DE/DK)

Hartmut Stockter: En sangfugl inviterer sig selv, 2010, kommunal skraldespand, stål, hjul, maling. Pressefoto

Ved at inddrage genstande vi kender fra hverdagen i kunsten, møder vi som betragter noget kendt, noget vi allerede har betydning, minder, dufte og måske følelser koblet til. Men når vi genser genstandene i en ny sammenhæng, som del af et kunstværk, udfordres vores forudfattede opfattelse. Vi bringes i tvivl, søger ny mening og stiller spørgsmål som vi ofte gør, når vi genser noget kendt i en uvant sammenhæng.

Det at udstille brugsgenstande i en kunstnerisk sammenhæng stammer tilbage fra starten af det 20. årh., hvor Marcel Duchamp, som den første, udstillede et readymade: ”Fountain” (et urinal) på et kunstmuseum. Dengang handlede det om selve udvælgelsen – og ikke så meget genstanden – og var at betragte som en kommentar til den etablerede kunstinstitution. De kunstnere, vi ser her, bearbejder alle på forskellig vis genstandene og adskiller sig på den måde fra Duchamp. De har en anden agenda og benytter sig af genstandenes æstetiske udformning, vores allerede eksisterende opfattelse af dem eller deres iboende funktionelle betydning.

Foruden at inddrage elementer, vi kender i forvejen, er der et andet fællestræk ved de fem kunstnere. De udfører alle deres værker med stor grad af perfektion. De forskellige værker er konstrueret og udført med præcision og perfektionisme, og netop denne kendsgerning er måske med til at overbevise os om at vi må gentænke genstandenes betydning og funktion. Værkerne tilbyder at rokke ved vores etablerede forestillinger og åbner dermed også for nye betydninger og fortællinger – måske er det netop et af disse værker, der nuancerer en fasttømret holdning, perspektiverer blikket på en konflikt eller åbner op for større grad af rummelighed og tolerance. Velkommen til fernisering fredag d. 19. maj kl. 16-20, hvor flere af kunstnerne er til stede.

Daglige åbningstider: tirsdag-fredag 11.30-17 og lørdag 11-15. Sidste udstillingsdag er 24. juni 2017.

Kilde: Galerie MøllerWitt


Adresse
Galerie MøllerWittBredgade 67
1260 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Åbningstider
Ons-fre 12-18
Lør 11-15

Entre pris
Gratis entré