Rie Elise Larsen: Det Sidste Måltid, En Ny Begyndelse

21 feb - 21 mar 2025

Med Det sidste måltid – en ny begyndelse bruger Rie Elise Larsen sin papirkunst til at genfortolke den kristne idé om den sidste nadver.

Livets vinkande , 2025, Paper mache, Crepe paper, Approx 200 x 150 x 100 cm

Med Det sidste måltid – en ny begyndelse bruger Rie Elise Larsen sin papirkunst til at genfortolke den kristne idé om den sidste nadver.

Rie Elise Larsens kunst er fyldt med ynde og lethed – et let og levende blomsterflor, der omslutter beskueren med sin botaniske magi. Når man betragter de overvældende værker, er det næsten, som om man er Alice i eventyrland, der går på opdagelse i et magisk univers, hvor fantasien råder og gigantiske blomster og magiske væsener kommer én i møde. Det er et feminint univers, der uhæmmet hylder det lyserøde, det smukke og det yndige – og den styrke, der ligger i det at få lov til at udfolde det feminine fuldt ud.
Således at skabe et totalunivers, hvor det blomstrende, feminine og florlette får lov at få rampelyset med sin smukke æstetik er alt andet end yndigt og harmløst – for gennem historien har kvinder traditionelt været systematisk udelukket fra kunstscenen og deres udtryk hæmmet, nedgjort og dømt mindre værdigt end kunst skabt af mænd, uagtet den grad af talent og tankevirksomhed, det kræver at producere.
Med Det sidste måltid – en ny begyndelse bruger Rie Elise Larsen sin papirkunst til at genfortolke den kristne idé om den sidste nadver. Den sidste nadver er en af de mest centrale begivenheder i påsken og i hele den kristne tro. På skærtorsdag, aftenen før, han blev korsfæstet, bad Jesus de tolv disciple samles til et måltid med brød og vin. Her fortalte han de disciple, at en af dem ville forråde ham, hvilket var ganske rigtigt, da Judas på det tidspunkt allerede havde forrådt Jesus til romerne for 30 sølvmønter – men selv om han vidste, at hans nærmeste havde forrådt ham, brød Jesus brødet og delte det med disciplene sammen med vinen, idet han erklærede, at dette var hans blod og hans legeme. I og med denne betingelsesløse tilgivelse blev de mennesker, der troede på Jesus som Guds søn, tilgivet for arvesynden – at Adam og Eva i tidernes morgen, fristet af djævlen i form af en slange, forbrød sig mod Gud og blev smidt ud af Edens have. Det er da Jesus deler vinen og brødet med disciplene, at nadveren indstiftes som et ritual, der fremover skal give de troende syndsforladelse ved at give dem del i Kristus’ offer. Nadveren er gudstjenestens højdepunkt, og som det engelske ord for nadver, communion, antyder, er det at indtage den hellige vin og brødet en måde at genbekræfte sit fællesskab med Kristus og hele det kristne fællesskab. Med Det sidste måltid – en ny begyndelse genfortolker Rie Elise Larsen den sidste nadver i en universel kontekst; her er ingen løftede pegefingre og påstande om, at kun de kristne får syndsforladelse; i stedet er der en insisteren på det, vi har til fælles; at vi alle kommer fra den samme jord og er gjort af den samme materie, ligesom de smukke valmuer, der spirer og gror fra den samme kapsel.

Fakta

Rie Elise Larsen (f. 1972) er uddannet dekoratør og har gennem en årrække arbejdet som dekoratør for Royal Copenhagen. Herudover har hun arbejdet som stylist for danske og udenlandske magasiner og dekoratør for danske og internationale virksomheder. Hun har arbejdet som papirkunstner siden 2015 og har bl.a. produceret værker til events på Thorvaldsens Museum og Charlottenborg, og har udstillet sine blomsterværker på Brøg Litteraturbar, Naturhistorisk Museum, Odense Bys Museer samt på flere gallerier i København.

Det sidste måltid – en ny begyndelse er således en udstilling, der kombinerer de lette papirblomsters smukke og stærke udtryk med et favnende budskab om, at selvom vi har vores forskelle, så er vi én menneskehed – et budskab, der er værd at tage med sig, hvor end man går.
Kilde:
Galleri Christoffer Egelund

Adresse
Galleri Christoffer EgelundBredgade 75
1260 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 15:00 - 18:00
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré