Udstillingen PAP er gennemført i fællesskab mellem kunstnersammenslutning RIIMFAXE og udstillingsstedet DRIFSTKONTORET. I løbet april 2024 har RIIMFAXE afsøgt og udfordret mulighederne i mediet pap på et symposium på Bruunshåb Gl. Papfabrik, hvor udstillingsstedet DRIFTSKONOTRET befinder sig.
Det arbejdende museum Bruunshåb Gl. Papfabrik producerer genbrugspap, som er udgangspunkt for det anvendte materiale. Sammen med de inviterede gæstekunstnerne har RIIMFAXES medlemmer og DRIFTSKONTORET afsøgt de kunstneriske muligheder i pap i hver deres individuelle kunstneriske praksis. Med udstillingen præsenterer kunstnerne et kalejdoskopisk bud på tilgange til at arbejde med pap, et bæredygtigt materiale, der i kunstneriske sammenhænge er ret overset.
RIIMFAXE blev grundlagt i 1969 af en gruppe danske kunstnere fra Fyn, der ønskede at skabe et kunstnerfællesskab med tilbagevendende årlige udstillinger. I dag består RIIMFAXE af såvel danske som udenlandske kunstnere, der udstiller både i Danmark og udlandet. Kunstnersammenslutningen er grundlagt omkring kunstnernes fælles interesse og passion for materialitet, taktilitet og æstetik i deres forskellige kunstneriske formsprog. Kunstnernes arbejde omfatter forskellige medier: fotografi, grafik, maleri, skulptur og installationer. Værkerne udtrykker et fælles udsagn om tid, vedholdenhed og håndværksmæssig ekspertise. RIIMFAXE lægger vægt på kunstnernes egen individualitet og fortælling, samtidig med at kunstnerne samarbejder om at skabe udstillinger af højeste kvalitet. Medlemmer inspirerer hinanden og udveksler erfaringer og skaber dialog gennem udstillinger, der afspejler åbenhed og autenticitet.
Fakta
I udstillingen deltager medlemmer af kunstnersammenslutningen RIIMFAXE: Anne Bjørn, Lotte Agger, Jens Chr. Jensen, Mathias Oppermann, Steen Rasmussen, Tine Hind, Lars Waldemar, Pia Skogberg; og gæstekunstnerne: Birgitte Munk, Pernille Pontoppidan, Astrid Skibsted, Mai Ane Siedentopp, Klaus Lindbak, Anja Cecilie Petersen, Annette Gerlif, Helle Bovbjerg.
Kilde:
Kunst Pakhuset
Kunst Pakhuset