Rolf Nowotny: COMP NUMB LIMB

24 jun - 24 sep 2023

Anbefalet under Det skal du se! uge 25. Pressemeddelelse: COMP NUMB LIMB er en udstilling af den danske kunstner Rolf Nowotny. I udstillingen føres vi gennem tre scenarier – fra det første rums store, gråmalede murstensrelieffer, til den hvidkalkede gang, og videre til det sidste rum, helt i rødt og beklædt med reglar og hønsenet. […]

Rolf Nowotny. Pressefoto, Huset for Kunst og Design.

Anbefalet under Det skal du se! uge 25. Pressemeddelelse: COMP NUMB LIMB er en udstilling af den danske kunstner Rolf Nowotny. I udstillingen føres vi gennem tre scenarier – fra det første rums store, gråmalede murstensrelieffer, til den hvidkalkede gang, og videre til det sidste rum, helt i rødt og beklædt med reglar og hønsenet. […]


info

Rolf Nowotny: COMP NUMB LIMB24 jun - 24 sep 2023

Rolf Nowotny. Pressefoto, Huset for Kunst og Design.
Anbefalet under Det skal du se! uge 25.

Pressemeddelelse:

COMP NUMB LIMB er en udstilling af den danske kunstner Rolf Nowotny. I udstillingen føres vi gennem tre scenarier – fra det første rums store, gråmalede murstensrelieffer, til den hvidkalkede gang, og videre til det sidste rum, helt i rødt og beklædt med reglar og hønsenet.

Værkerne i udstillingen spiller sammen efter gehør i en form for grotesk kammerspil. Reliefferne er malet i farven Eigengrau. Det er den farve, man ser med lukkede øjne i et mørklagt rum, og den kaldes også Eigenlicht (øjenlys) og Brain Grey (hjernegrå). Det er en skyggeverden, der her portrætteres, barnets verden og en tilstand mellem vågen og drømmende.

Reliefferne bliver barnets store øjne, og vi befinder os midt i denne drømte arkitektur eller selve barnets væsen. Membranen mellem drøm og virkelighed, fantasi og realitet ligger som en usynlig hinde i udstillingen, og midt i dette står en klovn med fire arme og fire ben. Den holder – med sine bevægelige øjne og flakkende blik – øje med disse forskellige tilstande eller grænseflader.

Gangen mellem de to udstillingsrum tydeliggøres som en overgang – i COMP NUMB LIMB er det overgangen fra en drømmende tilstand til en mere mareridtslignende en. Det røde gulv og de røde vægge varsler om et grænsefelt, som ikke bør overskrides.

Kitty Horrorshow, som Rolf Nowotny har arbejdet sammen med tidligere, har skabt et lydværk og teksten “The Palmist” til udstillingen, der blandt andet lyder således: “He moves like a mirror, and he laughs without a mouth. I don’t know why he’s laughing, and I think if I knew I wouldn’t like it, but the sound makes me happy … I don’t know if I can make my arms bend like his, and it’s getting harder and harder to get out of bed each day. ”

Barnets drømmeagtige syn trænger gennem husets vægge og blotlægger ikke bare murstenene her, men også de voksnes verden. Der kradses i de gængse normer, som er vævet ind i familieliv og forældreskab, i samfund og kultur, og det familiære bliver gjort underligt og porøst. De mørkere sider ved familielivet – nedarvede myter, stridigheder og sorger for eksempel – og det vanskelige ved at skulle høre til og indgå i fastlåste fællesskaber dølges, men føles alligevel tilstedeværende. Som den grå farve bag øjenlågene, befinder udstillingen sig også i grænselandet mellem lys og mørke, det velkendte og det ukendte.

Rolf Nowotny (f. 1978) bor og arbejder i København. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009 og har siden udstillet bredt i Danmark og udland, heriblandt på Arken i Ishøj, Kunsthal Aarhus, Museo Pietro Canonica i Rom og på Momentum – 9th Nordic Biennial for Contemporary Art i Moss, Norge. I 2014 modtog han Niels Wessel Bagges Kunstfonds Legat og i 2021 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Kitty Horrorshow er pseudonym for en uafhængig videospilsudvikler, der skaber surrealistiske og atmosfæriske 3Dhorrorspil.


Adresse
Huset for Kunst og DesignNørrebrogade 1
7500 Holstebro

Åbningstider
Tor-fre 14-18
Lør-søn 12-16


Entre pris
Gratis entré.