Rose English: The Surface That Has To Be There For The Shadow To Reveal Itself

I forbindelse med udstillingen fortæller Rose English med egne ord om sin kunst og de værker, som hun præsenterer på Ringsted Galleriet:

"Jeg har som kunstner arbejdet indenfor skulptur, installation, performance og film. I mange tilfælde har jeg udforsket gennemslagskraften af en specifik kunstform ved at placeres den i brydningsfeltet af relaterede kunstformer. Igennem årene har disse refleksioner udfoldet sig og dannet deres egen hukommelse – som en slags minder. Hvordan udfolder disse tidsligheder sig i de forskellige kunstformer?

Installationen til Ringsted Galleriet udforsker på forskellig vis to af mine tidligere scene- og filmværkers direkte relation til hinanden, og derved vækkes de idéer og den praksis, der skabte dem. Det er en elegisk meditation, som ikke kun viderefører min interesse i kompleksiteten af hhv. teater og film, to højt forbundne kunstformer, men også mine egne interdisciplinære erfaringer. Installationen bringer to værker i dialog; et sceneværk og et filmværk.

Værket The Double Wedding er en performance, om konventionerne indenfor repræsentation i teater og i film. Den er skabt til en buet proscenium-scene og undersøger de mekaniske, vidensmæssige og psykiske fænomener indenfor begge kunstformer. I værket både opdager og forelsker kunstformer sig i hinanden. Alle karaktererne i performancen er vidner til og vidner om vidt forskellige erindringer og oplevelser indeni det selvsamme værk, de befinder sig i – nogle opfatter det som en film, andre, et teaterstykke eller en ballet.

The Double Wedding var et værk i sig selv. I værket videreudviklede jeg også de kunstneriske interesser, jeg delte og udforskede med andre samarbejdspartnere til en film, der blev produceret næsten et årti tidligere. The Gold Diggers behandlede blandt andet emner som kapitalisme, filmkonventioner og feministiske repræsentations-eksperimenter. Et centralt øjeblik i The Gold Diggers er 'øvescenen', hvor en danser og en skuespillerinde forbereder sig på deres optræden, og hvor et stort ’specialeffects’ spejl afslører deres tilstedeværelse. De er både på scenen og udenfor, i et teater og på en ’skærm’.

I installationen til Ringsted Galleriet er der kun en tynd - svimlende og flygtig - membran mellem disse to, tidligere værker. I rummet svæver et ’sølvlærred’ der viser en projektion af en performance; et teaterværk optaget i en tidligere videokvalitet. Bag dette er der installeret et todimensionelt fotografi, der forestiller et spejl i en forvrænget vinkel og en skuespiller. Dette bringer os brat ind i kulissen. Ikke backstage til den projicerede performance, men derimod backstage til et andet teaterstykke. Et teaterstykke, der er blevet til en filmscene. I overgangen mellem disse to overflader - projektionen og fotografiet - glitrer min egen kropslige hukommelse af det ene værk i det andet, den ene kunstform i den anden."

Kilde:
Ringsted Galleriet