Rune Bering

Det private rum er i opløsning. Ikke bare det private rum i abstrakt, overført betydning, men det konkrete, fysiske rum – det afgrænsede, konstante rum, der fungerer som et socialt samlingspunkt for de mennesker, vi er tættest på. Digitale systemer og strukturer udgør i stigende grad vores verden, og de digitale omgivelser er også blevet en fuldstændig integreret del af det private, fysiske rum, hvis rammer opløses mere og mere. Både i kraft af det konstante flow af digitale data ind i og ud af de byggede rum, men også i kraft af en voksende fænomenologisk distance til de ting vi omgives af, og omgiver os med.

Vi lever et digitalt/analogt dobbeltliv. På den ene side lever vi i en fysisk virkelighed, som vi kommer fra og som vi kender instinktivt, og samtidig lever vi i højere og højere grad i en menneskeskabt abstraktion, som vi også færdes hjemmevant i, men som er baseret på matematiske strukturer og logikker, vi ikke ser og oplever. Vi bruger og omgås det digitale med stor naturlighed, men i modsætning til ældre, simplere redskaber, som vi har en umiddelbar analog sameksistens med, bygger vores digitale omverden på komplekse systemer, som kun de færreste har en reel forståelse af, og som er utilgængelige for vores umiddelbare opfattelse. Den digitale verden er abstrakt, skjult og svær at forholde sig til, men dens virkning på vores materielle og sociale virkelighed er direkte og indiskutabel.

Udstillingen i EKS-rummet lille, intime rum undersøger interaktionen mellem teknologi, menneske og rum, og hvordan denne interaktion er med til at skabe og definere sociale, materielle og immaterielle miljøer. Udstillingen komplementeres af en kort tekst af Rasmus Balthazar Munk, der kredser om forholdet mellem vores bevidsthed, opmærksomhed og den verden, vi lever i.

Kilde: EKS-rummet