Udstillingen Bycatch – eller på dansk bifangst – er skabt med reference til Nikolaj Kunsthals fortid som maritim kirke opkaldt efter de søfarendes skytshelgen Sankt Nikolaj.
Med fiskeindustrien som en tematisk ramme undersøger Rune Bering gennem en række nye værker cyklussen mellem destruktion, død og genfødsel. Bering er særligt optaget af systemer, som han undersøger minutiøst og genfortolker i nye former, der forholder sig fysisk til det rum, hvor de vises. I Øvre Galleri er han gået i dialog med bygningens historie og arkitektur ved at arbejde skulpturelt med fiskeruser som fangstnet.
Bycatch tager med udgangspunkt i fortællingen om fisken som symbol afsæt i fiskeindustrien, som i dag har en afgørende betydning for havenes kritiske tilstand. Hermed italesætter kunstneren de komplekse sammenhænge, der i dag forbindes med fiskeri, og lader udstillingen være en beretning om både at fange og blive fanget – ikke kun i forbindelse med fiskeriet, men også i den moderne verdens optimeringsprocesser og teknologiske udvikling, som vi alle er en del af.

“I udstillingen arbejder jeg skulpturelt med følelser, som, jeg mener, er kendetegnende for vores samtid. Vi ved, at vi lever på en måde, som ikke kan vare ved, men følelsen er samtidig, at vi ikke kan ændre det. Vi lever i strukturer, som griber ind i hinanden, og som er for komplekse til rigtigt at forstå, ændre og komme ud af. Det føles, som om vi er fanget i vores eget net.” – Rune Bering, 2024
Kilde:
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal