Ved brug af en skulturel installationen, værker på papir og en lydinstallation udfoldes en fortælling i Norske Hus om en gruppe børn, der er fanget i rørsystemet i en uhyggelig fabrik – et fangenskab, der dræner deres livsglæde. I fortællingen bryder børnene ud af systemet og vender tilbage til det fri. En figur, der ses udenfor, frembyder en spekulativ vision af vores fremtid, hvor menneskeheden, natur og teknologi sameksisterer i en fængslende alternativ sammensætning.
Sam Derounians udtrykker i denne udstilling politisk og social kritik af kommunikationsteknologi gennem visuel symbolik og poetisk allegori, særligt ved at anvende "rørsystemet" som en metafor for udnyttelsen af menneskelige "ressourcer" - f.eks. gennem dataindsamling. Udstillingen belyser problemet med, at den stigende brug af digitale teknologier som AI-chatbots og sociale medier påviseligt hænger sammen med forværret mental sundhed blandt unge, samtidig med at disse platforme i stigende grad forbliver uregulerede.
Denne strukturelle fejl i et af nutidens mest vitale og udbredte fænomener, kommunikationsteknologien, er udgangspunktet udstillingen. Derudover inddrager Derounian sin personlige kontekst som nylig far og i stigende grad bekymret over de forhold hans søn kommer til at vokse op under. Udstillingen formidler dette indviklede nutidige emne gennem visuel og narrativ symbolik, der er både immersiv og visuelt slående.
En publikation er under udarbejdelse, som indeholder risografier af kunstnerens collage-malerier, der optræder i udstillingen. Publikationen udkommer i begrænset oplag hos RSS Press, og værkerne forsynes med kunstkritiske tekster af kuratorer og skribenter Las Bang Larsen og Carola Uehlken (DE).
Udstillingen finder sted i Norske Hus i parken ved Sophienholm Kunsthal.
Kilde:
Sophienholm Kunsthal
Sophienholm Kunsthal
