Lars Arrhenius: Samfundsteater

Filmens indhold er inspireret af Lorenzettis fresker i Palazzo Pubblico i Siena “Allegori over de gode og de dårlige styreformer” fra 1338-39. På den tid, hvor der herskede uro, og hvor skiftende regeringer kom til magten og blev styrtet igen, skabte Lorenzetti freskerne til Sienas rådhus som en påmindelse til politikerne om effekten af det korrupte, tyranniske lederskab overfor det hæderlige og ordentlige.

I Lars Arrhenius’ Samhällsteater spiller piktogrammerne igen rollerne, ligesom i hans tidligere animationsfilm “The Man Without Qualities”, “Habitat” og “The Street” – og kunstneren selv optræder i denne film som teaterdirektør.

Det var filosoffen Otto Neurath, som sammen med forfatter og grafiker Gerd Antz i sin tid skabte hundreder af piktogrammer, som de kaldte Isotyper. Otto Neurath grundlagde ”Museum for Samfund og Økonomi” i Wien (1925-1934), hvor Isotyper blev benyttet til på en enkel og billedlig måde at informere borgerne om statistikker og informationer vedrørende byen og samfundet.

Samhällsteater er en fortsættelse af Lars Arrhenius’ arbejde med det kollektive og samfundet. Han har i de seneste år skabt både bræt-spillet “Vällkommen til Samhället”, og musikalbummet “Sånger från Samhället”, begge om samfundet som konstruktion.

Musikken til Samhällsteater er lavet og udført af trommeslager Martin Jonsson, en af ​​Sveriges mest anerkendte trommeslagere.

Samtidig med filmens verdenspremiere i Specta lanceres bogen ”Lars Arrhenius” fra forlaget Orosdi-Back om Lars Arrhenius’ praksis.

Kilde: SPECTA