Sibylle Eimermacher: Stenvender
28 okt - 6 nov 2022Anbefalet under Det skal du se! uge 43 Vandreblokke der har rejst tusinde kilometer båret af is, en interaktiv lyd-performance, video- og fotoværker samt et instrument, der er stemt efter grundfrekvensen i Schumann-resonansen som et slags Jordens hjerteslag. Udstillingen er en bred præsentation af kunstnerens undersøgelser af trækruter fra vandreblokke der under istiderne er blevet […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 43 Vandreblokke der har rejst tusinde kilometer båret af is, en interaktiv lyd-performance, video- og fotoværker samt et instrument, der er stemt efter grundfrekvensen i Schumann-resonansen som et slags Jordens hjerteslag. Udstillingen er en bred præsentation af kunstnerens undersøgelser af trækruter fra vandreblokke der under istiderne er blevet […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 43
Vandreblokke der har rejst tusinde kilometer båret af is, en interaktiv lyd-performance, video- og fotoværker samt et instrument, der er stemt efter grundfrekvensen i Schumann-resonansen som et slags Jordens hjerteslag.
Udstillingen er en bred præsentation af kunstnerens undersøgelser af trækruter fra vandreblokke der under istiderne er blevet transporteret af gletsjere fra Skandinavien sydvest til den del af Holland hvor hun selv bor. I udforskningen af dette umådelige geologiske fænomen reflekterer hun over den indbyrdes sammenhæng mellem landskab og kultur, hvor grænser overskrides, samt på selve vandringen som tema i relation til kosmiske kræfter og konstant foranderlighed som en universel betingelse.
I sin kunstneriske praksis reflekterer Sibylle Eimermacher over vores ambivalente forhold til naturen, særligt til sten og mineraler. Hun har fra barnsben været draget af det stenede skandinaviske landskab, hvor hun føler sig hjemme. År tilbage faldt hun over de røde, brune og lilla granitter og porfyr, som man finder i det sandede hollandske terræn. Bjergarterne vidner om de trækruter de har fulgt igennem istiderne. Gennem undersøgelser af disse vildfarne klippestykker, såkaldte vandreblokke, blev hendes trang til at rejse mod nord vagt på ny.
I udstillingen findes A Guide Through Hue: En fotobog og en fortegnelse over kunstnerens observationer, der fører læseren igennem blotlæggelsen af bjergarterne til de åbne årer, der præger landskabet. Bogen kan desuden opleves ved Photobook Week Aarhus.
Ellipse: Et videoværk, der skildrer en semi-fiktiv fortælling om fugle- og stentræk i forbindelse med istiderne og kosmiske kræfter. En refleksion over længsel og tilhør.
Loom: Et instrument, der er stemt efter grundfrekvensen i Schumann-resonansen der – anslået af lynudledninger i atmosfæren – optræder i området mellem ionosfæren og Jordens overflade: Jordens hjerteslag.
Stenvender: Trommerne er et værk, der er særligt udviklet til denne udstilling, med sten samlet på den danske strand.
Gennem en lyd-performance hvor gæsterne inviteres til at deltage eller blot lytte, henledes tankerne til lyden af vildfarne klippestykker og vandreblokke der skubbes gennem landet af gletsjere og smeltevandsfloder.
Udstillingen bindes sammen af Sibylles samling af vandreblokke fra Drenthe (NL). En del af klippestykkerne er skåret i halve og polerede, så deres indre krystalliske strukturer og detaljerigdom blotlægges, synliggøres og forstærkes.
Åbningstider og program i udstillingsperioden:
Fredag 28.10 kl. 16-19 (fernisering)
Lørdag 29.10 14-18
Søndag 30.10 14-18
Torsdag 3.11 14-18 (event 17-18)
Fredag 4.11 14-18
Lørdag 5.11 14-18
Søndag 6.11 kl. 14-18
– eller efter aftale
Kilde: Enter Artspace