SKABNINGER – Grafik fra Japan til Danmark
17 nov 2023 - 31 aug 2024Anbefalet under Det skal du se! uge 46 Betalt indhold Pressemeddelelse: Aldrig før viste japanske værker, der går hinsides realismens og naturalismens idealer og giver os uforglemmelige forestillinger om kroppen i den japanske og danske grafik. “I Takeda Hideos komiske univers fusioneres middelalderens samuraier med nutidens yakuza-gangstere i et virvar af tatoverede kroppe på et […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 46 Betalt indhold Pressemeddelelse: Aldrig før viste japanske værker, der går hinsides realismens og naturalismens idealer og giver os uforglemmelige forestillinger om kroppen i den japanske og danske grafik. “I Takeda Hideos komiske univers fusioneres middelalderens samuraier med nutidens yakuza-gangstere i et virvar af tatoverede kroppe på et […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 46
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Aldrig før viste japanske værker, der går hinsides realismens og naturalismens idealer og giver os uforglemmelige forestillinger om kroppen i den japanske og danske grafik.
“I Takeda Hideos komiske univers fusioneres middelalderens samuraier med nutidens yakuza-gangstere i et virvar af tatoverede kroppe på et grafisk højt plan”, fortæller kurator Malene Wagner.
I den kommende udstilling på Vejle Kunstmuseum vises japansk grafik, der aldrig før har været vist i Danmark, i samspil med et udvalg fra Vejle Kunstmuseums egen grafiske samling. Værkerne går hinsides realismens og naturalismens idealer og giver os uforglemmelige forestillinger om kroppen i den japanske og danske grafik.
“Ambitionen med ‘Skabninger’ er at vise den grafiske kunsts kvaliteter på tværs af kulturer, at vise hvordan denne type værker kan drage publikum ind i en intim og magisk verden, der samtidig kan være vild, sjov, øjenåbnende og måske flytte ens grænser.” forklarer museumsinspektør Peter Ole Pedersen, Vejle Kunstmuseum.
“Den moderne japanske grafik repræsenterer noget tidløst – i en ofte farverig, andre gange monokrom, eksplosion af det bizarre og komiske – kombineret med det håndværksmæssige, som særligt kendetegner den japanske tradition”, fortæller kurator Malene Wagner, der sammen med Peter Ole Petersen fra Vejle Kunstmuseum, står bag udstillingen.
Udstillingens japanske hovedværker er skabt af de to internationalt anerkendte kunstnere Ay-O (f. 1931) og Takeda Hideo (f. 1948). Kurator Malene Wagner fortæller om de to kunstnere:
“I Takeda Hideos komiske univers fusioneres middelalderens samuraier med nutidens yakuza-gangstere i et virvar af tatoverede kroppe på et grafisk højt plan. Ay-O har siden 1960’erne på tværs af vestlig og japansk kultur udviklet en eksplosiv motivverden uden linjer, kun skabt af rene regnbuefarver.”
Udstillingen tæller også navne som Kobayashi Kiyochika (1847-1915), Ushio Shinohara (f. 1932) og Kimiko Kojima (f. 1942).
Mennesket som skabning på tværs af kulturer
Udvalget af grafisk kunst fra museets egen samling tæller værker af blandt andet Bjørn Nørgaard, Dea Trier Mørch, Marcel Rasmussen, Lily Katharina Siticum, Arne Haugen Sørensen, Povl Christensen og Barry Wilmont.
Med udgangspunkt i den grafiske kunst møder museets samling de japanske værker og inviterer ind i et fantastisk og vidtfavnende univers, hvor de forskellige skabninger viser vejen ind i eksistentielle temaer som livet og døden. Udstillingen er en fejring af kroppen, og det samfundskritiske og historiske, der også altid er forbundet til vores kroppe.
Udstillingen Skabninger er lavet i samarbejde mellem Vejle Kunstmuseum og kunsthistoriker og kurator Malene Wagner, der er specialist i japansk kunst med særligt fokus på grafik fra det 19.-21. århundrede og står bag formidlings- og udstillingsplatformen Tiger Tanuki.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
7100 Vejle
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00