Søren Engsted: If the Future isn’t Bright at least it’s Colorful

Ifølge den tjekkisk-canadiske forsker Vaclav Smil, som er en af verdens førende energieksperter, bliver verden ikke fossilfri i den nærmeste fremtid. Størstedelen af det globale energiforbrug er stadig afhængig af fossile brændstoffer, og infrastrukturen bygges i stål og beton. Selv en vindmølle, som mange ellers opfatter som ikonet på grøn energi, bliver bygget i beton (dens base), stål (tårnet) og plastik (vingerne), mens maskineriet er smurt med olie.

På sin soloudstilling i Vestjyllands Kunstpavillon vil kunstner Søren Engsted præsentere en stedsspecifik installation, som udfordrer beskuerens overbevisninger og viden om energiindustrien på et visuelt, sensorisk og konceptuelt plan. Hovedparten af grundarealet dækkes af en platform fyldt med spildolie, der fremstår som en uhåndgribelig, spejlende scene for en række skulpturer – en slags hybrider skabt af fundne objekter og manuelt forarbejdede materialer.

Engsted kombinerer kasserede materialer fra industriel produktion, som oftest erhverves fra genbrugsindustrien, med organisk materiale. Hans kunstneriske proces er en leg med associationer, som bevæger sig imellem visionær intuition og empiriske undersøgelser. Hans forkærlighed for stål har eksempelvis sine rødder i den faktuelle observation, at verden stadig bygges i stål. Inden for byggebranchen, bilproduktion, computer hardware, samt et hav af andre teknologiske opfindelser er efterspørgslen nu så stor, at prisen er steget over 200% siden marts 2020. Den imponerende og overvældende mængde af spildolie i udstillingsrummet er samtidig en kommentar til den skjulte men allestedsnærværende brug af råolie som gennemtrænger vores liv: en enhed, som samtidig afspejler dynamikken og fortællingen i den globale økonomi.

Skulpturerne leger med en formalistisk tilgang til abstrakt modernisme. De forholder sig samtidig til udbredelsen af monumental kunst i det offentlige rum i Vesten under anden halvdel af det 20. århundrede, som springvand er eksempler på. Ved at associere en computer-server med en pool af olie peger Engsted på en immateriel fremtid, hvilket den britiske matematiker Clive Humby definerer som ”data is the new oil”: ligesom olie har data værdi, men hvis det er ubearbejdet, kan det ikke bruges. For at blive en enhed med værdi skal det konverteres til gas, plastik eller kemikalier.

If the Future isn’t Bright at least it’s Colorful peger på vores manglende emotionelle bevidsthed og inviterer os til at reevaluere vores holdning til, hvad der er i verden. Ved at iscenesætte og sammenkoble elementer og situationer som vi opfatter som fjernt og abstrakt, undviger Engsted den modvillighed, som ofte findes, til at adressere de ubehagelige scenarier, som vi står overfor. Dermed giver Engsted beskueren nye perspektiver baseret på empatisk involvering.

VK Samtidskunst 2021-2022 er kurateret af Paola Paleari og Anne Zychalak Stolten

Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon / Arne Haugen Sørensen Museum