Kom med ind i kunstnerens solursværksted, og skab dit eget farverige, abstrakte solur, som du kan tage med hjem og hænge i et vindue eller et andet sted, hvor solen får lov at spille med.
I Kunstpassagen mellem Kræmmergade og VARDE GARTEN kan du opleve Sofia Charlotta Ivarssons lysværk Fra tid til anden, et poetisk solur, der ikke måler timer og minutter, men lader sollyset tegne tidens gang gennem farver, refleksioner og skiftende lys.
På værkstedet eksperimenterer man med lys, farver og transparens, mens man dykker ned i solurets fascinerende historie. Der arbejdes med særlige dikroiske materialer, som bryder lyset på overraskende måder og skaber foranderlige mønstre og farvespil, der ændrer sig i takt med dagens og årets skiftende lys.
Værkstedet er for alle nysgerrige, uanset alder og erfaring. Du behøver ingen særlige forudsætninger, kun lysten til at udforske lys, farver og kreativitet.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Maks. 20 deltagere. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
