Sofie Bird Møller: So ist es – und anders (en undersøgelse af underfladiskhed)

3 jun - 2 jul 2016

Martin Asbæk Gallery præsenterer den danske, internationalt anerkendte og tysk bosatte kunstner Sofie Bird Møller og hendes nyeste værker i soloudstillingen: So ist es – und anders (en undersøgelse af underfladiskhed).

Pressefoto

Martin Asbæk Gallery præsenterer den danske, internationalt anerkendte og tysk bosatte kunstner Sofie Bird Møller og hendes nyeste værker i soloudstillingen: So ist es – und anders (en undersøgelse af underfladiskhed).


info

Sofie Bird Møller: So ist es – und anders (en undersøgelse af underfladiskhed)3 jun - 2 jul 2016

Sofie Bird Møller viser med denne udstilling hendes kunstneriske intelligens og stærke evne til at fremprovokere tanker om kropsidealer og identitet. Hun rejser spørgsmål om autencitet og forholdet mellem det overfladiske og den underliggende betydning i maleriet og kunsten i det hele taget, hvilket er årsagen til udstillingens titel. Der gives ikke nogle svar, men udelukkende stillet spørgsmålstegn ved og ændret på den konstruktion vi kalder: verdenen.

Pressefoto
Pressefoto

I vores hypermoderne samfund kører vi fremad med fuld fart og tid er ikke noget vi har meget af. Vii jonglerer rundt, i et komplekst netværk af informationer og billeder. Sofie Bird Møller åbner med sine værker i denne udstilling op for nye verdener eller sfærer, og giver os mulighed for at stoppe op og dykke ned, og svømme frit i en atmosfære af tankelig frihed og skævhed, som absolut også kan trække linjer over i den sorte humor og det mere surreale.

Et centralt statement i alle hendes værker er hendes ændring af beskuerens normforestillinger af hvad de ser på overfladen. Om det er et gammelt kobber eller stålstik, biblen eller et moderne tidsskrift så popper, der med det samme et slags komprimeret billede op i vores bevidsthed af hvordan sådan noget skal se ud. Placeret over for værkerne mødes publikum således af genkendelige materialer og motiver.  For eksempel en side fra et glamourøst tidsskrift hvor Sofie Bird Møller har ændret det grundlæggende udtryk, ofte ret aggressivt så indgrebet bliver det første der ses. Normaliteten i billedet forsvinder og man ledes ind i Sofie Bird Møllers kunstneriske verdener.

Interferenze
I Interferenze serien overmales med både præcision og voldsomhed genkendelige reklameplakater og magasinsider, så modellernes kroppe delvist skjules under tykke abstrakte, strategisk placerede lag af maling. Sofie Bird Møller har bragt sine Interferenze værker i denne udstilling op på et helt nyt niveau, da hun har benyttet sig af collageteknik til at forandre den side, der er bemalet. Selve træpladen, som siden fra tidsskriftet er sat op på, er blevet synlig og dermed en del af det endelige motiv, og undergrunden kan altså for første gang ses.

Ex Biblia
Ex Biblia serien består af i alt 82 stik fra en dansk bibel fra 1855. Med indfarvet blæk har Bird Møller malet partier væk fra motivet, og med blyant tegnet detaljer ind igen.

Attakering af det kvindelige kropsideal
Noget man især kan glæde sig til at se, er hendes store collager, der attakerer samfundets kvindeideal, som medierne fodrer os med. Sofie Bird Møller monterer plakater fra modemagasiner på væggen, hvor den overæstetiserede kvindekrop på motivet nærmest går op i limningen, og bliver hevet helt ud af proportion.

Gennem denne udstilling fremviser Sofie Bird Møller sit store talent for anvendelse af flere forskellige medier, metoder og teknikker, hvor hun reagerer på den papirside, hun arbejder på.

Om kunstneren
Sofie Bird Møller, f. 1974 er uddannet billedkunstner fra Byam Shaw School of Art (Central St. Martins), London 2006-07, Akademie der Bildenden Künste, München 1999-2005, og Det kongelige Danske Kunstakademi 2001-03. Hun bor og arbejder i Berlin og Munchen. Bird Møller har haft soloudstillinger i blandt andet Berlin, København & Los Angeles.

Kilde: Martin Asbæk Gallery


Adresse
Martin Asbæk GalleryBredgade 23
1260 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja