Sonia Delaunay

10 feb - 12 jun 2022

Louisiana præsenterer en af modernismens mest originale stemmer, Sonia Delaunay (1885-1979). Det er den hidtil største præsentation af den russisk-franske kunstner i Skandinavien, og den viser hendes arbejde på tværs af billedkunst og design med præsentationer af blandt andet maleri, tegning, grafik, tekstildesign og beklædning. Sonia Delaunay hører til blandt pionererne i den abstrakte kunsts […]

Sonia Delaunay: Elektriske prismer, nr. 41, 1913-14, Olie på Lærred, 54 x 46 cm, FNAC 28998, Centre national des arts plastiques, Frankrig, © PRACUSA S.A.

Louisiana præsenterer en af modernismens mest originale stemmer, Sonia Delaunay (1885-1979). Det er den hidtil største præsentation af den russisk-franske kunstner i Skandinavien, og den viser hendes arbejde på tværs af billedkunst og design med præsentationer af blandt andet maleri, tegning, grafik, tekstildesign og beklædning. Sonia Delaunay hører til blandt pionererne i den abstrakte kunsts […]


info

Sonia Delaunay10 feb - 12 jun 2022

Sonia Delaunay: Elektriske prismer, nr. 41, 1913-14, Olie på Lærred, 54 x 46 cm,
FNAC 28998, Centre national des arts plastiques, Frankrig, © PRACUSA S.A.

Louisiana præsenterer en af modernismens mest originale stemmer, Sonia Delaunay (1885-1979). Det er den hidtil største præsentation af den russisk-franske kunstner i Skandinavien, og den viser hendes arbejde på tværs af billedkunst og design med præsentationer af blandt andet maleri, tegning, grafik, tekstildesign og beklædning.

Sonia Delaunay hører til blandt pionererne i den abstrakte kunsts udvikling i 1910’erne og i høj grad også i dens udbredelse. Hun arbejdede ikke alene med maleriet men svingede frit ind og ud af ismer og roller – på tværs af skellet mellem ’kunst’ og ’håndværk’ og både som avantgardist og iværksætter. Hendes værk peger frem mod nutidens eksperimenterende samarbejder inden for billedkunst og design, og det er frem til den 12. juni præsenteret i en stor udstilling i Vestfløjen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Sonia Delaunay tilhører den første generation af kunstnere, der rendyrkede det nonfigurative formsprog i 1910’erne, hvor den abstrakte kunst løb som en steppebrand på den vestlige kunstscene i et væld af retninger. I sin kobling af abstrakt kunst og beklædning var hun med til at komponere 1920’ernes moderne kvinde, og hun inkarnerede selv en sådan i et livslangt kunstnerisk projekt, der handlede om at forbinde det nye, abstrakte formsprog med den pulserende virkelighed.

Hendes værk er et lysende eksempel på, hvordan det abstrakt-geometriske formsprog fra starten udviklede og udbredte sig på tværs af forskellige medier og materialer, og trak på adskillige inspirationskilder – hos Sonia Delaunay eksempelvis både russiske kunsthåndværkstraditioner, den moderne storby, samt naturligvis de eksperimenterende strømninger i billedkunst, litteratur, musik, scenekunst, reklame og beklædning, som hun stod midt i og var en del af.

Hendes vidtfavnende praksis har i lang tid dømt hende delvist ude af modernismens kanon, der især har haft fokus på udviklingen af det abstrakte maleri og på forskellene mellem ismerne – mens Sonia Delaunay netop har et ben i mange lejre.

Kilde: Louisiana


Adresse
Louisiana Museum of Modern ArtGl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 22:00
Onsdag: 11:00 - 22:00
Torsdag: 11:00 - 22:00
Fredag: 11:00 - 22:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Voksen 145 DKK
Studerende 125 DKK

Tilgængelighed
Niveaufri adgang: ja
Handicaptoilet: ja
Gratis for ledsager: ja