I udstillingen Dovecote reflekterer Sophia Luna Portra over duens historiske funktion som bl.a. statussymbol, budbringer og kommunikationsmiddel.
Dovecote refererer til det middelalderlige europæiske duehus, som var et knudepunkt, hvor klassesamfundets, naturens, landbrugets, krigsførelsens og kommunikationens infrastrukturer smeltede sammen i en arkitektonisk form.
Dueslag var bygninger, hvor duer blev holdt, fritgående, men trænet til at vende tilbage.
Kun adelen havde droit de colombier, retten til at holde duer, da det sikrede en ekstra indtægt i form af både kød og gødning, hvor duerne blev fodret med korn fra de omkringliggende bønders marker. Derfor blev dueslag et symbol på magt og herredømme og blev placeret synligt på større godser. Af samme grund blev mange dueslag revet ned under den franske revolution.
Brevduer er blevet brugt til kommunikation, modstandsarbejde og spionage fra oldtiden og frem til Anden Verdenskrig.
Martha var den sidste af sin art, den nordamerikanske vandredue. På et tidspunkt var vandreduerne så talrige, at de kunne forvandle dagen til nat, når de fløj hen over himlen. De talte i milliarder, men arten var uddød blot hundrede år efter telegrafens opfindelse – observationer af de store flokke kunne kommunikeres over lange afstande, og derfor var de lette at jage. Martha døde i 1914, fire år efter sin sidste artsfælle.
Gadeduerne, vi kender i dag, er efterkommere af de duer, der blev holdt i dueslag.
Martha’s Lament, et værk for soloviolin, som Malthe Løvefod har komponeret specielt til udstillingen, vil blive opført ved åbningen 20 aug kl 19.30 og igen 30 aug kl 13.30.
Kilde:
inter.pblc
inter.pblc