Sophia Sagaradze: Borders
20 jan - 28 apr 2024Betalt indhold Pressemeddelelse: Udstillingen Borders af Sophia Sagaradze er en undersøgelse af grænser som fænomen og mulighedsrum. Gennem lyd, lys og video udforsker udstillingen grænsernes dualitet med fokus på det transformative potentiale, der opstår, når forbindelse og adskillelse sameksisterer som ligeværdige sensoriske muligheder. I den ene bunker oplever vi gennem video, lyd og tekst en […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: Udstillingen Borders af Sophia Sagaradze er en undersøgelse af grænser som fænomen og mulighedsrum. Gennem lyd, lys og video udforsker udstillingen grænsernes dualitet med fokus på det transformative potentiale, der opstår, når forbindelse og adskillelse sameksisterer som ligeværdige sensoriske muligheder. I den ene bunker oplever vi gennem video, lyd og tekst en […]
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Udstillingen Borders af Sophia Sagaradze er en undersøgelse af grænser som fænomen og mulighedsrum.
Gennem lyd, lys og video udforsker udstillingen grænsernes dualitet med fokus på det transformative potentiale, der opstår, når forbindelse og adskillelse sameksisterer som ligeværdige sensoriske muligheder.
I den ene bunker oplever vi gennem video, lyd og tekst en rejse langs Kaukasus-bjergene. Ofte betragtet som den geografiske linje mellem Østeuropa og Vestasien, udgør disse bjerge også den kontroversielle grænse mellem Rusland og Georgien – et knudepunkt i regionens geopolitiske historie. Dette terræn bliver en refleksion over grænsers paradoks: menneskeskabte konstruktioner der står i skarp kontrast til naturens egen stille eksistens.
I den anden bunker træder vi ind i labyrintiske rum, hvor transparente lag af plastik skaber synlige men undvigende grænser. En multikanals lydkomposition vibrerer gennem stedets vægge og lofter. Her befinder vi os i en verden af korridorer, der ikke fører nogen steder hen, hvor grænsen mellem det indre og ydre rum udviskes i lyset fra blinkende stroboskoplys.
I bunkernes historiske arkitektur undersøger udstillingen rum, der tidligere blev brugt til at adskille. I en tid, hvor spørgsmålet om fysiske grænser atter er bestemmende for den geopolitiske dagsorden, står udstillingen som en bro mellem fortid og fremtid, hvor kunstens transformative potentiale lader os sanse, reflektere og undersøge verden på stadigt nye vilkår.
Sophia Sagaradze er lydkunstner, komponist og performer fra Georgien med base i Danmark. Med udgangspunkt i multikanalselektronik, lydspatialisering og interaktive installationer skaber Sagaradze værker, der udforsker grænselandet mellem ydre og indre oplevelser af rum. Hun er uddannet fra DIEM på Det Jyske Musikkonservatorium og modtog i 2022 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatets Talentpris.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
Oddesund Nord
7790 Thyholm
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00