spacegirls: Slyngelstue

19 jun - 15 aug 2026

En udstilling af en arkitektduo, der opererer udenfor arkitektfagets etablerede strukturer.

Fra udstillingen Slyngelstue af spacegirls. Foto: rum46.

En udstilling af en arkitektduo, der opererer udenfor arkitektfagets etablerede strukturer.

Hvad sker der med arkitekturen, når den formes af arkitekter, der føler sig hjemløse i deres fag? Arkitektduoen spacegirls inviterer indenfor i deres slyngelstue — et midlertidigt opholdsrum for praksisser, der opererer udenfor arkitektfagets etablerede strukturer.
I udstillingen remixes tidligere værker til en stedsspecifik totalinstallation: bordfliserne fra Taffel for Perlemor (2023) er blevet til gulv og væggene er tapetseret med ord fra Gloser (2026), hvor Leonora Krag, Sofie Højgaard og Jakob Ravn Abildgaard har bidraget. Kaffetønden fra Kaffehytten (2021) står som udstillingens midtpunkt — en invitation til at slå sig ned, få en kop kaffe og deltage i en samtale om små aktørers rolle i et arkitektfag i forandring.
I en tid hvor idealerne bag den profitsøgende stjernearkitekt virker kulturelt udtømte og etisk uholdbare, arbejder spacegirls mod noget helt tredje. De er del af en (vildt)voksende bevægelse af praksisser, der drømmer om en anderledes og mere fællesskabsorienteret arkitektur – vævet af etik, æstetik og økologi. 
Kurator/facilitator: Jonas Koefoed Wagner.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Kulturudviklingspuljen (KUP).
Arrangementer
18. juni 16–19 ONTO-talks, om 'hjem' (Kalkværksvej 20, Aarhus)
19. juni 16–19 Fernisering (rum46)
24. juni 16.30–18.30 Rundvisning + talk: ”At bo i hjemløsheden” med Elisabeth Gellein & Jonas Koefoed Wagner (rum46)
15. aug. TBA Fra KØN til rum46: gåtur og samtale med Anne Bea (iovermorgen), Cisse Bomholt & Elisabeth Gellein (spacegirls)
Kilde:
rum46

Adresse
rum46Studsgade 46
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 13.00 - 17.00
Torsdag: 13.00 - 17.00
Fredag: 13.00 - 17.00
Lørdag: 13.00 - 16.00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré