Det er med stor fornøjelse at vi byder jer alle velkommen til galleriets første SPRING SHOW, som er en gruppeudstilling med galleriets repræsenterede kunstnere: Maiken Bent, Ida Thorhauge, Jens Settergren, Jytte Rex, Mette Winckelmann, Mikkel Ørsted, Maria Wæhrens, Niels Pugholm, Miriam Kongstad, Hannah Heilmann, Kim Richard Adler Mejdahl og Hannah Toticki.
Anledningen for denne udstilling er et ønske om at lave en årlig tradition, hvor Wilson Saplana hvert forår inviterer galleriets faste kunstnere til at udstille deres værker sammen. Både kunstnerne og galleriet synes det er en god mulighed for at tage temperaturen på, hvor vi er i vores arbejde og i deres kunstneriske praksisser. Man kan sige at vi får et frisk forårskig ind i ateliererne, da alle værkerne er blevet lavet til udstillingen.
En gruppeudstilling med galleriets faste kunstnere er altid en god mulighed for at overveje og registrere, hvorfor vi gør det vi gør og reflekterer over værkernes udtryk, indhold og ikke mindst relation til både de andre værker og til jer som publikum.
Kilde:
Wilson Saplana
Wilson Saplana