Square, Square, Élémentaire

24 mar - 14 maj 2017

På udstillingen Square, Square, Élémentaire viser Simon Lindhardt en serie malerier og skulpturer han har arbejdet på det seneste år.

Sønderborg

På udstillingen Square, Square, Élémentaire viser Simon Lindhardt en serie malerier og skulpturer han har arbejdet på det seneste år.

info

Square, Square, Élémentaire24 mar - 14 maj 2017

I sin praksis interesserer Simon Lindhardt sig for maleriet som begrænset, to-dimensionel flade, der samtidig indeholder et ubegrænset billedrum. I maleriserien Élémentaire er det kvadratiske format, der hænger diagonalt på væggen, udgangspunkt for en malerisk undersøgelse. Det valgte format fungerer både som en begrænset flade, inden for hvilken man arbejder, men også som et fokus og katalysator for billeddannelsen.

Pressefoto

De trekantede figurer, som præger motivsiden, er opstået som konsekvens af det valgte format, og følger en bestemt logik i forhold til størrelse og placering. Figurerne er enten kun lige præget ind i det rå lærred, mens andre er bygget op af flere lag maling. De forestiller at ligge henholdsvis inde bag fladen, som fordybninger, rum, vinduer, – eller oven på fladen, som elementer, brikker, objekter.

Skulpturerne har også en iboende begrænsning. De har alle samme masse, og stammer fra den samme grundform. Hver især forsøger de at bryde ud af deres fælles udgangspunkt, ved at transformere sig ud i unikke enheder. De er på den ene side fanget i deres fælles grundform, men samtidig desperate og måske frie i forsøget på at sprænge deres egne rammer.

Simon Lindhardt er født i 1982. Han er uddannet på Det Fynske Kunstakademi i 2008 og bor i dag i Berlin.

Kilde: Xbunker


Adresse
Sønderborg Bibliotek
Kongevej 19
6400 Sønderborg

Åbningstider
Man-tor 10-19, fre-lør 10-17